torsdag den 30. december 2010

Det lader til min store datter har fattet interesse for håndarbejde!

Det startede med at jeg blev bedt om at sy en jakke til hendes lille Chi Hua Hua dreng, da dyrlægen anbefaler at de små "kæledyr" (hund er vist for stort et begreb til så lille et dyr!) har overtøj på om vinteren.
Med den vinter Bornholm har fået, har det vist sig at være en ganske udmærket ide!

Jeg syede så en foret jakke og blev inspireret af en strikkeopskrift, og herregud, det tog knap en uge, så havde han den fineste uld"sweather" med snoninger ;-))

Hun har fået flere henvendelser på tøjet, da tøj til de små er svært at opdrive på Bornholm, og da både hundene og det "sjove" i tøjet interesserer hende, så ønsker hun nu, at jeg hjælper hende igang med en lille produktion af jakkerne! Se her se.... Hun fik i konfirmationsgave en symaskine af sin mormor og morfar, og den kan måske så nu komme i brug ;-))

En anden side af hendes interesse ligger nu i værdsættelsen af håndarbejde.
Hun sad forleden og bladede i min nye bog "50 fabulous paper-pieced stars" og faldt for "Ohio Star".
Da hun bliver 20 til marts ønsker hun så et tæppe i det mønster og i hendes farver! PINK!

Jeg har så i dag fået købt 4 forskellige pink stoffer og hvid til bund og nu skal det så bare vaskes og så er jeg klar til de kommende fridage ;-)

Hvis jeg ikke får skrevet inden, så ønsker jeg alle Jer kreative kvinder (og mænd) et rigtig godt og lykkebringende nytår!
                                                              Keep up the good work.


lørdag den 25. december 2010

Glædelig jul - en jul der bliver husket!

Bornholm er totalt lukket, der har slet ikke været snerydning siden d. 23 dec sidst på eftermiddagen og vi har nu d. 25 - aften.

Det bliver en jul der lærer os alle hvad julen egentlig er.... I sådan en situation falder stress, julegaver og alt andet væk, og tilbage står kun det ene ønske - at være sammen med dem man har kær! Julens budskab i en nøddeskal :-)

Julen skulle have været sammen med mine 3 børn og 2 svigerbørn, men da min datter og svigersøn er indesneet på nordbornholm, måtte vi desværre undvære dem!
Gud ske lov har de det godt hjemme hos sig selv, med både mad og varme, sandelig heldigere end alle de mennesker der er strandet i Rønne hallerne og på kasernen og må tilbringe juleaften der.
De mennesker er i løbet af eftermiddagen i dag, forsøgt bragt til diverse havnebyer på øen som de skulle til - med både... Man tager vandvejen, da ingen andre veje er en mulighed - jeg har ALDRIG set så meget sne!

Men nu hygger jeg bare med disse her som Klaus har givet mig i julegave!
En mand der kender mine "behov" ;-))

mandag den 13. december 2010

Strik til daglig - Patchwork i weekenden!

Jeg startede på nyt arbejde i mandags, og al min opmærksomhed og energi blev brugt på at lære alle de nye ting, så der var intet overskud af energi til fritiden.
Strik er jo "sidde i sofaen og hygge" arbejde, så det gik sidste uge på med og jeg er kommet et godt stykke derudaf på min vest.

Weekenden derimod, så blev der overskud til mit "hjertensbarn - Patchwork"


Se lige hvad posten kom med forleden ;-)) Jeg er ret så glad for Log cabin og jeg tænkte at de 3 sidste med de små billeder ville gøre sig godt som center"brikker".

Nu har jeg lavet 2 firkanter på 30 x 30 og min ide er at lave ialt 28 og så sy dem sammen til et tæppe til at have liggende over slagbænken i julemåneden. Det er et stort projekt, men jeg har jo et helt år at lave det færdigt i ;-))


Og ja, det er syet som paper piecing!

søndag den 5. december 2010

Weekenden med 2. søndag i advent.

Så gik denne weekend sandelig også... Dejlig afslappende med en masse hygge.

Jeg har fået syet disse 4 lapper med nisser i midten, og efter en hurtig beslutning syede jeg dem sammen til en bakkeserviet. Nu skal den bare have bagside på.

Jeg lavede det som paper piecing/stamps, som jeg så godt kan lide. Ganske enkelt tegnet op på Raster Quick 1 x 1 cm tern.

Ellers hygger jeg mig foran fjernsynet med mit strikketøj. Det er for tiden en vest, hvor jeg har bestilt hele "pakken" fra "Sommerfuglen". Jeg nyder meget at have mit patchwork og mit syværelse når jeg har behov for fred omkring mig, og have mit strikketøj til når jeg hygger mig i stuen.

fredag den 3. december 2010

Ungernes julegaver!

Jeg KAN simpelthen ikke lade være...

Jeg har syet juletræstæpper til min søn og min store datter. Jeg tog et patchwork kursus i november sidate år, første kursus nogensinde og ...måske det sidste, da indehaveren af forretningen som gad gøre noget for patchworken på Bornholm, er død siden da!
Nå men stærkt inspireret af det tæppe jeg der fik startet på og senere har færdiggjort, måtte jeg sy nogle til mine unger også!
Da denne blog endnu er så ny, tør jeg lægge billeder op af tæpperne, da jeg ikke formoder at mine unger opdager denne blog, før efter jul!
Det oprindelige tæppe - mit - er det yderst til højre. Det er min søns i midten og min datters yderst til venstre. Det har været rigtig sjovt at lave de 2 sidste eftersom det er mine "egne" mønstre. Nu håber jeg bare de bliver rigtig glade for dem.

Den mest besværlige bakkeserviet ;-))


Så har jeg lavet lidt igen ;-))
Kan jo altså ikke lade være, som stuen også bærer præg af.

Stuen
                                                                   
Jeg er opvokset med håndarbejde, både på min fars og min mors side.
Min farmor og farfar var skræddere og min mormor var godt nok selvlært, men en utrolig dygtig dame med sine hænder. Billedet på væggen er et hun har broderet og tæppet på sofaen er også et hun har hæklet.
Hun var en dame jeg holdt utrolig meget af, hun døde 27/5 2009 lige knap 92 år gammel.
                              
Roses den der roses bør! Min mor er også en utrolig dygtig dame. Hun er jo nok grunden til at jeg er så kreativ som jeg er. Altid havde hun et håndarbejdsprojekt igang og var der noget hun fik "UG" i, var det detaljerne. Jeg må jo så bare sige heldigvis, for jeg er slem til ikke at være detaljeorienteret i slutfasen, og monteringen kan ødelægge ethvert nok så flot stykke arbejde, så med hendes "velmente" ord i baghovedet, får jeg lagt kræfterne i slutfasen også!
                                
Jeg har syet stjernetæppet og puden dertil, bordløberen i Log Cabin, og så er mit juletræstæppe kommet op og hænge på væggen! Selv juledekorationen på bordet er hjemmelavet ;-) og så ligger mit strikketøj og flyder på bordet.
                                                 
Så er jeg blevet færdig med en bakkeserviet i enbart rester ;-)
Bakkeserviet
                                                                              
Jeg ville bare bruge mine julerester og det blev så til denne "tingest"
Den er 30 x 30 cm, så den kan faktisk kun bruges som bakkeserviet eller en lille lysedug. Det er så den mest besværlige ting jeg har lavet - og den mindste!
Efter besværet at dømme burde det være et tæppe på 120 x180 ;-))