tirsdag den 27. december 2011

Mit syrum :)


Nu kan det vel ikke kaldes et værelse, men et rum. Det er skønt at kunne lade det hele ligge fremme, så sparer man tid, og har også mere lyst til at sy, når det bare er at sætte sig hen!
Dertil hører et rigtig tv-strikketøj, så jeg også kan være social ;)

mandag den 26. december 2011

Så langt kom jeg denne jul.


Jeg syer ikke længere på dette juletræstæppe nu, det må vente til det igen bliver 'før jul' - altså næste år!
Med SÅ mange projekter, og der kommer formodentlig flere endnu, nu hvor jeg har muligheden for at kreere på computeren inden jeg kaster mig ud i selve syningen, så må juleprojekterne tilhøre Juletiden!

søndag den 25. december 2011

Electric Quilt 7 i julegave ;-)

Jeg har fået computerprogrammet EQ7 i Julegave af min mand.
Hold da op et avanceret program. Der er en masse hjælp at hente, uanset næsten hvad man vil - heldigvis!

Det er en rigtig tidsrøver, for nu kan jeg jo sidde og kreere mine patchworkprojekter på skærmen (eller tv skærmen!) og der skifte farve, mønstre, str, antal blokke osv.
Jeg skal også have scannet stykker af mit stof ind, så det er de rette stoffer der bliver vist på skærmen.
Det er ganske enkelt et fantastisk program.

Hvis du kender til programmet, eller kender en der gør, og har lyst til at dele erfaringer, vil jeg blive meget glad for din henvendelse! En sparringspartner vil være super!

fredag den 9. december 2011

Glædelig december.

Tiden går.. nej den løber faktisk!
Vi er flyttet ind i dette skønne hus som i den grad er blevet vores hjem. Jeg har fået sat min systue op igen, men det meste af min tid går nu i sofaen med strikketøjet ;-))

Jeg har strikket et sjal - herligt Drops mønster, desværre var den ene farve helt forkert, i forhold til hvordan det så ud på billederne. Heldigvis for mig, var damen fra butikken også igang med selvsamme model, og netop kommet til den omtalte forkerte farve.... Måske der vil komme en form for "undskyldning" fra Drops, da jeg havde benyttet de farve nr. som opskriften foreslog!

Så er jeg gået igang med et tæppe i multifarvet strømpegarns-rester, som så i mellemtiden også er blevet til ny-indkøbte nøgler ;-))) Dejligt fjernsynsarbejde.

Min arbejdsplads har kørt index  130 - 146 i gennemsnit de sidste 8 - 10 uger da vores konkurrent er midlertidig lukket grundet ombygning... Er du tosset vi er trætte og glæder os til de åbner igen om en lille uge!
Selvfølgelig er det godt at vi får pengene i kassen, men vi er slet ikke gearet til den hastighed og da vi ikke har været flere på arbejde end normalt, har det været hårde tider!
Det, oveni vores omvæltninger i livet (positive) har trukket hårde veksler på vores overskud/kræfter.

Nu glæder vi os til julen og et par dages fritid.


Håber alt godt til Jer derude.
Lone.