søndag den 29. juli 2012

Endelig en regnvejrs dag!

Mine kreative evner står altså op "stand by" når det er så varmt som det har været på det sidste!!!
Jeg er, og bliver, en efterårs/vinter pige!
Sommeren indbyder jo hverken til at udøve håndarbejde ej heller at bruge det der er kreeret, så "BIIP" sommeren er dumpet!

Desuden kan jeg næsten ikke få vejret, når det er så varmt og med den høje luftfugtighed... Så jubii for vores knap 20 grader og regn! Desuden dufter der så godt efter det har regnet!

I dag har vi gået en lille tur med hunden, der var ved at eksplodere af indestængt energi, noget han heller ikke har haft for meget af i varmen.

Og så er jeg gået igang med min første Lone star.
Jeg har aldrig syet Lone star før, men eftersom jeg jo stadig ikke har noget personligt tæppe, ja hvad andet kan det så være end et Lone star???


Farverne er valgt udfra nogle midterstykker jeg har til de omkringværende log cabin felter.
Log cabin er bestemt en af mine favoritter, men Lone star stjernen er heller ikke ringe at lave.
Faktisk er det slet ikke så svært at få alle spidserne til at mødes som man skulle tro. Det har taget mig ca 3 - 4 timer at skære og sy det du ser her, og det vil jeg da sige er hurtigt for så stort et stykke! (80 x 80 cm)

Nu vil jeg så glæde mig over at mit næste projekt - dette - er igang, og at farverne er udvalgt (det sværeste) og jeg allerede har et klart billede i hovedet af, hvordan det færdige tæppe skal se ud.
Så kan jeg bare sy, den skønneste og mest afslappende "terapi" i denne verden!