søndag den 18. november 2012

Så er der gang i maskinen!

Så har den været igennem den store tur og er så god som ny.
Manden min påtager sig gerne specielle opgaver og her er han så i fuld sving med at færdig montere maskinen.
Så er jeg klar til diverse kraftige ting der skal valkes. :)
De 3 juletræer jeg har strikket er i vaskemaskinen. Adventskransen er færdig og det samme er julesokken!
Spændene hvad chefen syntes om dem i morgen!


Hvad man dog siger....

Forleden dag kom min datter ind og så jeg strikkede på maskinen. Hun spørger: Hvad strikker du mor?
Jeg svarer: En cykel :)
I går sker det samme. Datteren spørger: Hvad strikker du mor?
Jeg svarer: 3 juletræer og bagefter en adventskrans.
Nu til morgen spørger tøsen hvorfor opvaskemaskinen allerede er sat i gang og jeg svarer: Jeg vasker min strikkemaskine!
Der ER altså ikke altid noget at sige til, at ungdommen i dag ikke fatter hat, og mener at mor kan alt........!

torsdag den 1. november 2012

Så er hue nr 1 færdig.

Har sat den til tørre på et håndklæde, og er allerede igang med nr 2.


Smarte huer til smarte tøser!

Jeg er ikke hue/hatte pige, holder mig til ørevarmere ;-)) men jeg er da temmelig inspireret af Christel Seyfarths huer, og eftersom jeg har MASSER af uldgarn gik jeg bare igang!
Her er så det foreløbige resultat...

 
Man er vel maskinstrikker også..... Sådan en må man da kunne køre af på maskinen, naturligvis ikke hele huen, indtagningerne i toppen må strikkes i hånden men "bullen"... Det skal jeg prøve!
 
Jeg har sagt Ja tak, til at tage med på Julemarked her d. 25/11 så mon ikke jeg bare skal se og få lavet en del huer af den slags???? Jeg har en del strømper at tage med, men ellers ikke noget.....!
 
Det er ikke meget jeg indtil videre har strikket på den store strikkemaskine jeg har fået af min mor, men det skal der laves om på! Alt det - eller en stor del af det - jeg strikkede på maskine tidligere "kommer tilbage" til mig nu, og mit hovede vrimler med ideer! Mange er dog afhængige af mønstre som er "hjemmekomponeret" og så savner jeg vildt min PPD.... Men manden min!!!! Han søgte på nettet og vupti havde han kontakt til AC Strik på vesterbrogade og hun lå tilfældigvis inde med en, som godt nok manglede strømforsyningen, men manden er vel ikke elektrikker for ingenting, så den erhvervede han til mig - for en yderst favorabel sum! JUBII - den er allerede på vej til øen!
SÅ skal der strikkes mønstre! En PPD er en maskine man bruger til at konstruere mønstre med, direkte på en tv skærm. De overføres derfra til strikkemaskinen og strikkes derfra! Det giver et fantastisk overblik, da man kan se HELE mønsteret på skærmen!
 
Jeg nyder min virksomhedspraktik, er snart færdig med at montere chefens cykel ;-))
Billeder kommer snarest, for den er blevet rigtig god ;-))