mandag den 27. maj 2019

Så var der lidt nyt igen :-)

Jeg har jo en forkærlighed for mine egne "kryddersnapse" og det har smittet min kæreste, så vi har tilsammen kreeret disse 3 vidundre - En på blomme, en på købte skovbær og en Honningsyp.
Jeg kan ikke lide honningsyp, men den Jørgen har lavet er ganske vidunderlig 💗så det kan han altså også! 💕


De har fået lov at stå i drivhuset og modnes og jeg skal love for at det har speedet modningsprocessen op - jeg tror de stod i 3 uger og så var de perfekte - efter min smag 😋 man kan sige de er - 

Også perfekt tekst til at beskrive min elskede Jørgen 💗
Tirsdagene er jo "mor/dattter dage" det vil sige så længe vi kan altså, for lige pludselig har mor her job og så er det slut med det. Så vi nyder tiden, den tid der går godt, kommer som bekendt ikke slet tilbage 😊 Denne tirsdag ville tøzen køre, hun er lige så tosset med at køre vil som sin mor og storesøster og det er godt hun får en masse erfaring.
Hun havde bestemt at vi skulle til Dueodde, spise softice og gå ned til stranden.
Det var som altid en rigtig skøndejlig dag - Tak for dig min skat 😘


Jeg har leget lidt med mit DesignaKnit og vil gerne strikke en trøje med min Luna ukulele, det kunne da være sjovt at have sådan een! Sådan ser mønsteret ud indtil videre

Luna High Tide ukulele med diverse akkord diagrammer og sommerfugle - lidt flippet må man godt være 😇
Jeg har en del garn, som jeg vælger udfra, den skal være lækker og varm, men jeg har endnu ikke bestemt om det skal være en jakke eller en frakke...
Ideen var, at den skulle være strikket og klar til at tage med til Sweden Rock hvor vi tager afsted om en uge, men det bliver det jo nok ikke.... Pyt med det!
Jeg strikker stadig på en kort jakke som faktisk bliver ret god, og det gør mig ingenting at jeg har noget andet og gå og "ideknuse" lidt på i mellemtiden 😃😃😃

Med tøzen på Café Kås og spise sandwich
I lørdags (25/5) skulle jeg til reunion med min gamle folkeskole klasse. Åh det var hyggeligt 💫
Vi skulle mødes kl 15, så jeg måtte lige en tur om Hasle stof med tøzen først, og på vejen retur kørte vi ind om Café Kås og hyggede med en sandwich. Jeg har erfaring for at jeg ikke skal drikke på tom mave, så noget skulle der ned inden skolefesten 😊😉
Der er rigtig hyggeligt på cafeen, den kan anbefales.

Klassen mødtes i bordtennishallen ved Knudsker klubhus og det var virkelig hyggeligt at se dem allesammen igen - tænk at det er 12 år siden sidst😮
Vi blev enige om at der kun skal gå 3 - 4 år denne gang, for så er det.... hold fast.... 40 år siden vi gik ud af 9. klasse..... 😵...umuligt....

Erik havde fået fat i en nøgle til hele skolen, så vi kunne gå og kigge hvor vi ønskede.
Det var hyggeligt og der kom godt gang i erindringerne da vi først sad i vores gamle klasseværelse og kort gennemgik vores liv hver især. Johnny stod for maden og den var virkelig god. Eva er veganer så han havde lavet speciel kost til hende og det var hun bestemt godt tilfreds med også. Julle skulle have været med valgbussen i Jylland men han tryllede (han er vel folketingsmedlem) og kunne derfor være med  - dejligt.
Vi savnede af pigerne - Lise, Trine og Anette som desværre var forhindrede og af drengene Henrik - og Anders naturligvis, men han var levende i vores samtaler 😊

Søndermarksskolens 9b anno 1982 - pr 2019
Det bedste ved det hele er faktisk at det er gået os alle rigtig godt, gode stillinger, velfungerende i samfundet. Det var en stolt Niels Johnsen der kunne kende os alle og var oprigtig glad for at deltage. Desværre var han smuttet inden vi fik taget os sammen til at tage et gruppebillede - han må med næste gang!

I går søndag hentede vi campingvognen så den kan blive klargjort til turen på onsdag til Sweden Rock, det var herligt at køre med den på krogen igen - det bliver en skøn tur vi skal på 💗

Her vil jeg slutte med et billede fra skoven - vi nyder hinanden uanset hvor vi er 💕
💗Allerhøjeste karat 💗



tirsdag den 14. maj 2019

Mors dag og fødselsdags-weekend

En kombi buket - Mors dag og fødselsdag
Jeg starter bagfra denne gang 😊 Jennifer kom til spisning på Jørgens fødselsdag, da hun ikke var hjemme i weekenden hvor der ellers var inviteret gæster - forklaring kommer!
Se lige hvad hun havde med til ham - ja faktisk os 💕 En smuk kombi buket fra mine 2 tøzer 💞

Grunden til hun ikke var hjemme i weekenden var at hun skulle til djævleøen og hente den her....
Alfa Romeo 1,6
Hendes far havde fundet bilen til hende og den ser rigtig godt ud og kører godt - tillykke med den min skat - kør forsigtigt 😇Vi var en del herhjemme der var lidt urolige over at hun skulle køre den nye bil hjem over Sverige alene, og for første gang ombord på færgen - men hun er sej er hun og det gik bare godt det hele 🙏

Weekenden gik som fortalt med fødselsdag. Rigtig hyggeligt. Lørdag gik vi en tur ind på torvet og hyggede med en lille fadøl på Gustav inden vi skulle hjem og igang med forberedelserne til aftenens gæstemiddag. Jeg havde min nye strikkede kjole på, den er bare så lækker blød og med super pasform. Det blev en rigtig hyggelig aften der ikke sluttede før henad kl 02!
Jeg har ingen billeder da vi glemte alt om at filme - vi var tilstede i nuet og nød livet 💖

Søndag var det mors dag og vi havde bestilt bord til os og mine forældre på Besøgscenteret ved Hammershus, der var nemlig korsang fra klokken 14. Desværre måtte mine forældre melde fra, men det må så bare blive en anden dag!
Vi tog afsted bare os 2 og havde igen en dejlig dag sammen 😍


Vi bestilte en tatarmad og en gang kyllingesalat. Det så virkelig smukt ud, men min kyllingesalat smagte hverken af fugl eller fisk og Jørgens tatar var også ret smagsfri, men udsigten og selskabet kunne vi bestemt ikke klage over 😍


På turen retur kørte vi  forbi mine forældre med en lille mors dags gave - vi havde rundet Brugsen i Tejn og købt forskellige sild til min mor. Hun elsker det, men køber det jo ikke selv eftersom min far ikke spiser sild - så DET skulle hun have, nu hvor hun ikke godt tåler blomster 🌷! Det blev også til en æske chokolade til dem til deling og en speciel øl til min far 🍺

Vi havde en del af stegen fra lørdage tilovers med diverse lækkert tilbehør så det blev indtaget til aften og så blev der ellers bare hygget med pc, billedredigering og lydbog/strikketøj - herlig aften. Hvordan det gik til ved jeg ikke, men klokken var igen et godt stykke over midnat inden vi fandt vej til sengene....?!

Mandag var fødselsdagen og den nød vi med tur rundt på øen, spisning i Svaneke på røgeriet og gåture i Almindingen. 

Så vil jeg slutte med et billede af min dejlige kæreste - fødselsdagsbarnet 💗

En livsnyder - som jeg nyder livet sammen med 💕

lørdag den 4. maj 2019

I dag er det 38 år siden jeg blev konfirmeret og 6 år siden tøzens konfirmation.

Sjov med den dato 😏 På min konfirmation lå der ca 10 cm sne, på tøzens var det fint solskinsvejr og i dag er det koldt, blæser og det har haglet her til morgen!!!

Jeg lever stadig på den der lyserøde sky, hvor livet bare er vidunderligt - uanset hvordan vejet er 😁

Min Freshmann Ukulele kom ganske rigtigt hjem om fredagen og jeg hentede den i Vestermarie Brugs, og kørte direkte til mine forældre for at åbne pakken der 😊
Den er SÅ fin min lille Junior!
Jeg havde troet at lyden ville være finere/højere tonemæssigt end min Luna, men det er faktisk omvendt - Luna har de klare høje toner og Junior har de bløde lidt dybere toner. Han er nemmere at spille på, det kommer ikke HELT så nøje at man har alle fingre placeret korrekt for tonerne, hvor Luna IKKE giver ved dørene - der er smæk for alle pengene hvis fingrene ikke er på de korrekte pladser - det høres klart og tydeligt..... 🙈🙉🙊 Så jeg starter som regel med at spille på Junior og går så over til Luna når melodien sidder bare lidt i fingrene 😉

Freshmann (Junior)                  Luna                

Mor har talt om at det trækker i hende med al vores guitarspil (Jørgen, Helene og vel også mit strengeleg) og da Jørgen lå inde med en lidt mindre spansk guitar der "bare" skulle klargøres, så brugte han en dag på at rense, slibe, pudse og skifte strenge på den...



Så blev den overleveret til mor til fri afbenyttelse 😍 Hun har efterfølgende undskyldt til Helene for at have sagt "at det med ømme fingre bare skal trænes"😂😂

Det var vist kærlighed ved første blik.

Sypigerne hygger stadig, det er bare herligt. Jeg har været "ind over" når Letten skulle montere en mobillomme i en sengerand - det blev faktisk helt okay! Der strikkes og hækles babytøj, svøb, diverse legetøj/krammedyr og hvad ved jeg - det er nu meget sjovt 😊
Mit eget barnebarn bliver jo 3 år her sidst på måneden 💗jeg kommer desværre ikke til fødselsdagen - første gang jeg må undvære, men penge kan som bekendt kun bruges en gang... Så han må få så meget desto større gave bare! Vi ses forhåbentlig til sommer, hvor kæresten og jeg formodentlig tager en tur til Fyn i cv'en 💕hvis jeg/vi altså ikke skal følge tøzen til London....

Jeg er færdig med kjolen, den er blevet SÅ god, og sidder perfekt - man skulle næsten tro den var designet til mig 😉 det har været en sand fornøjelse at strikke den og jeg tror den bliver brugt flittigt - det kommer naturligvis an på hvordan garnet holder sig, men til prisen og 50/50 akryl/bomuld, så burde det holde godt - vi ser!

Jeg havde den på for første gang i aftes en tur i Raschs Pakhus til Blues koncert, jeg er helt pjattet med blues - fed koncert. Vi startede med spisning på Mama Mia - pizza - og derfra en smut ind om O'Malley og videre til Raschs hvor vi havde lovet at holde et par pladser til et vennepar, som ville komme lidt senere 👍

Det var en super koncert, ham Uffe Steen kan spille guitar skal jeg love for!!!!
Han er svoger til Jørgens x, så de kender jo hinanden og han kom da også hen til vores bord og hilste hjerteligt efter koncerten - og fik en masse ros med fra os begge!


Arbejdsmæssigt er der jo desværre kommet ansættelsesstop i BRK, sååå... men jeg har besluttet at jeg så vil bruge tiden på at få erfaring - så jeg har søgt en 8 ugers praktik, så må vi se om de har overskud og behov til at tage mig ind....

Til sidst - se lige min Hoya... Den har 5 sådanne buketter 
💗den trives også i vores kærlighed 💗
Tænk at livet sammen med en mand kan være SÅ SMUKT 💕




onsdag den 24. april 2019

Opdatering før april er slut...

Hold da op, jeg der troede jeg bare skulle opdatere fra Påsken, men jeg skal jo helt tilbage til vores kæresteweekend på Griffen 💕

Jeg fik et weekendophold af kæresten i fødselsdagsgave sidste år, og det skulle nu bruges. Vi startede dagen med en lækker frokost på Gustav på torvet


og derfra til Griffen og en tur i Diamant SPAen med et glas "bobler" Det var rigtig dejligt og forfriskende, og igen undredes jeg over at jeg har det fortrinligt i det iskolde vand i en særlig lille pool 😏

Derfra var det iklædt vores kimono op på værelset og hygge lidt før middagen. Det var kokkens valg, så vi var spændte på hvad han/hun mon havde fundet på.

Wau det var lækkert - se selv!
Lækker dessert

Vi fik en vinduesplads hvor vi kunne sidde og nyde solnedgangen og hinanden 💑



Værelset var super, med udgang til terrasse og igen med udsigten over havet, så vi sad og nød livet længe inden vi så dyner 😉


Næste morgen var der morgenmad - overdådigt og så gik turen hjemover.
Tak Jørgen for endnu en vidunderlig romantisk weekend - det kan vi bare det der!

Mandag d 8 var vi en tur ved Risebæk vandfaldet. Der skulle være så mange anemoner og dem skulle jeg bestemt se, men jeg valgte nu at sidde og nyde solen på en stor sten på stranden i stedet for at mase mig op af den stejle skrænt...


😊jeg ved jo Jørgen tager vidunderlige billeder, og hvorfor så???
Det var igen en fantastisk solskinsdag og solen bagte så meget at jeg måtte flytte mig fra solpletten 😄

Ugen efter skulle jeg en tur til sjælland, samtale på FTF-a. Det havde jeg naturligvis planlagt så det passede med en overnatning hos tøzen og der er som altid ganske vidunderlig tid der bliver tilbragt sammen 💕 Hun kæmpede lidt med guitaren, så vi brugte en del på hendes spil - dejligt. Sikke meget jeg allerede har lært om guitarspil, bare ved at høre på - og spørge kæresten 💗



Panoramaudsigt fra Expressen

Turen hjem med Expressen blev i 12 - 14 sekundmeter så jeg var lidt spændt. jeg havde taget SAFE ingefær piller med, og jeg tog 2 da jeg sad i bussen på Hovedbanen. Javist kunne man da mærke at færgen bevægede sig, på et tidspunkt røg en hel del ting på gulvet i køkkenet, men så var det altså ikke værre!!! Jeg havde ikke på noget tidspunkt så meget som optræk til hverken angst eller søsyge - herligt! Jeg blev hentet ved båden og nu så vi frem til 2 fridage sammen.

Palmesøndag havde jeg inviteret min elskede en tur på Café Genlyd til en stor tartelet - wow de ER store!!!!
Se lige en forventningsfuld mand jeg havde 💗😇



Herlig bog der ligger til at læse i, den morede vi os kosteligt over 😁

Så stod Påsken for døren.

Skærtorsdag stod i "mor/datter" tegn. Jennifer og jeg havde aftalt en tur på Gudhjem røgeri og kæresten tog til fodbold på Rønne Stadion. Pragtfuldt vejr og en herlig dag - hver for sig og sammen 💏

Langfredag tog vi turen til Hammershus igen. Jeg bliver aldrig træt af den borg og vi er blevet enige om at vi vil finde en guidet tur til sommer, så vi kan få den rette historie fortalt. Der er virkelig smukt deroppe og det nye Besøgscenter er så utrolig godt integreret i naturen 👍



Lørdag var vi inviteret til mine forældre til Påskefrokost, og det var dejlige timer - som altid. Vi har det simpelthen så skønt og sjovt sammen i en skøn let stemning med masser af snak om musik 💞Skor blev hos mor og far et par overnatninger, da vi fik gæster dagen efter.

Søndag kom Jørgens datter, svigersøn og deres to små piger til spisning herhjemme. Det var rigtig hyggeligt at se dem alle igen og som de små pus dog vokser. Vi havde købt påskeæg til dem, som det passer sig til de små 😊

Anden Påskedag 22/4 var en månedsdag for os, så igen med hjerter i vores øjne blev dagen tilbragt i kærlighedens navn. Det rigtige var jo en tur på Arnager røgeri, så sådan blev det

Det er silden du skal se på!
Dernæst gik turen ind til Svinemosen og ved guder om ikke alle de der Bison-okser lige skulle vise sig denne dag!! Første gang jeg nogensinde har set dem! Flotte dyr!



Den eneste TYR i mit liv

D. 22/4 var også dagen hvor jeg kom til at købe min Luna en lillebror... En Freshman i spaltet Ahorn i concert størrelse. Jeg har en ide om at jeg vil have det nemmere ved størrelsen på en concert kontra min tenor Ukulele... Nu ser vi. Lyden er også en anden, eftersom modellen er mindre.
Jeg har lige fået besked at den bliver afleveret på fredag! Super - den kommer nemlig fra England!

Jeg spiller en del Ukulele, det er virkelig dejligt og slet ikke så svært endda 😉😇

Seneste barn i huset, forventet ankomst fredag d.26/4
Så må jeg hellere stoppe for denne gang. Som du læser er mit liv alt andet end stilstand og kedeligt - og aldrig i mit liv har jeg været SÅ LYKKELIG 💕



fredag den 5. april 2019

April har ramt os - med op til 16 grader!

Det er simpelthen fantastisk vejr, og guder hvor vi dog nyder det, manden har nemlig ferie - arbejdsferie har det nu mest været, men så har man så meget desto bedre samvittighed senere 😁
Især gården får en omgang, der bliver bare SÅ hyggeligt derude til sommer 💕🌞🌷🌺🍹🍧💞

Mit strikketøj får da også glæde af mig ind imellem... Det går fremad med kjolen. Spændende med en i 50/50% bomuld/akryl.

Og vores sypige-gruppe eksisterer stadig 💟... Pudsigt at tænke på at den startede da vores børn var ganske små og nu er det vores børnebørn vi syer og strikker til.....



Livet viser sig fra sin absolut bedste side - og det bliver åbenbart ved - gud ske lov!
Jennifer er på sit sidste rigtige skoleophold, og tøzen skovler 12 taller ind. Som hun siger - det ér det rette fag for mig, det viser mine karakterer jo! og det må man give tøzen ret i, undtagen hendes morfar... Han bliver ruineret 😁😂

Helene har det godt derovre i Hvidovre, hun nyder sin guitar men er dog ikke kommet så langt som hendes mor på sin Ukulele, jeg har nemlig fået hård hud på finger-tutterne på venstre hånd, så det gør ikke længere ondt at tage akkorderne. Dertil er Helenes fingre endnu ikke kommet, så hun har ondt i fingertutterne når hun spiller.
Helene snyder.. Plaster på finger-tutterne trækker bare smerten i langdrag 😕

Det er stålstrenge hun har på sin guitar og der er nylonstrenge på min Ukulele så de er måske ikke så hårde mod fingrene... og så er der jo heldigvis kun 4 strenge på en Ukulele 😉😍

Ja, jeg har købt en Ukulele, ledte en del tid, hvor jeg lånte mandens Uke, men jeg ville jo gerne have min egen, så sådan blev det. Det er min "Luna" til venstre og mandens "Santana" til højre.
Luna                                    Santana

Jeg ledte længe på nettet. Man kan jo ikke bare gå ind i en forretning her på øen og prøve diverse modeller af Ukuleler, så det kræver et grundigt forarbejde både med hensyn til størrelse og ikke mindst - lyd. Der er faktisk meget forskel i lyden fra de forskellige størrelser/modeller og træsorter de er fremstillet i... Det blev en Luna High Tide Tenor model. Den er SÅ smuk med indlagt Abelone i skæftet som viser en tidevandsbølge der bliver større og større op imod fuldmånen 🎸🎵
Luna High Tide Tenor
Den lille familie i Odens trives også. Anders er blevet så stor at han allerede går i Børnehave.. Hvor i himlens navn er al den tid blevet af????? Nå, det betyder jo at mit liv er indholdsrigt, at dagene flyver afsted - det der udtryk "at få tiden til at gå" kan jeg slet ikke følge... Joh.. men så skal det være at få den til at sætte farten ned altså... Fra at flyve til at gå! Orv, det var smart 😉😁 men...
Tiden løber som altid hurtigt for mig, og Sweden Rock nærmer sig, jeg glæder mig helt vildt og nu hvor vejret er så smukt, trækker det også i mit camping-gen... Jeg vil ud med vognen... Måske i Påsken?

Nå men først skal vi nyde hinanden på Griffen i weekenden. Jeg fik til min fødselsdag et gavekort til en romantisk weekend, med spa besøg, 3 retters middag, overnatning og morgenkomplet og det skal være nu hvor manden har fri i weekenden 💏💕
Skor skal til mormor og morfar, det nyder han som altid
Skor på hans 7 års fødselsdag 28/3-19


Endelig - Kærlighed i allerhøjeste karat 💞
Endnu en frokost i det grønne - Kohullet i Almindingen



onsdag den 13. marts 2019

I dag er en særlig dag - Livet er PRAGTFULDT

Jeg er LYKKELIG - hvor er det skønt at kunne skrive sådan og mene det fra mit inderste.

Der er så meget kærlighed i mit liv, så meget at give og så meget at få - hver eneste dag er jeg taknemmelig for SÅ mange ting - og jeg husker at nyde dem, prioritere dem og værdsætte dem!

Mit liv, med min kæreste som har samme positive livssyn som jeg, er guld værd. Det er næsten ikke begribeligt at han virkelig fandtes. De mænd jeg indtil videre har kendt i mit liv, har altid haft diverse rettelser til alting - mad, krop, MUSIK, venner, betjening i forretninger sågar!!! Men nu? Her har jeg vundet den store gevinst 💓 vi enes om at se på "udfordringen" ryste på hovedet, grine og sige PYT 😁

Nej jeg har ikke fundet JOBBET endnu, men det er bare fordi det rette ikke har været der endnu - hvem ved, jeg tror på det er der i morgen!

Helene kommer hjem i morgen, for at fejre sin fødselsdag her på øen - JUBBBIIIII 💕det passer også med at hun kan være med når Jennifer får nøglen til hendes nye lejlighed.

Lørdag er der DGI Dansedag i Aakirkeby-hallerne, det må vi ind og se, dans og musik har jo altid været en stor del af vores liv og er det bestemt ikke mindre nu. Helene har købt sig en guitar og min kæreste glæder sig til at have mulighed for at hjælpe hende godt igang. Han underviser jo i forvejen i guitarspil så det er perfekt 💕

Nå det var fremad, nu må vi hellere få med hvad der allerede ER sket 😊


I lørdags var vi på Villa Nova til The Heatmakers, dans og musik - årh en HERLIG aften - og sikke mange mennesker vi kender 😲 ikke nemt at skjule sig i mængden 😉😊


Mandag var vi en tur ved Bethesda med Skor, han ELSKER sandet 😄  men hvorfor den tossede hund skulle gnubbe hovedet i sandet, så han den dag i dag, stadig har sand i ørerne, er mig en GÅDE 😵 nå - PYT - han hyggede sig gevaldigt og det samme gjorde vi 💞

Vi har fået lavet en masse små-justeringer her i det lille hus, og vi nyder vores fælles arbejde, i dag er en særlig dag, for jeg har meldt flytning på Borger.dk, afmeldt mit abb på tv/inernet og hentet stickers til postkassen, set at jeg får en del tilbage i SKAT.  Ja - livet er PRAGTFULDT

Nu ved vi hvorfor vi er SÅ intelligente 😉
💗