Viser opslag med etiketten patchwork. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten patchwork. Vis alle opslag

mandag den 24. december 2012

Glædelig Jul.

Det er godt nok længe siden jeg har været her på bloggen.... Ikke at jeg ingenting har lavet, jeg har faktisk været særdeles produktiv!
 
Hvad skal det sige???
 
Jeg er startet i virksomhedspraktik i "Strikkestauan" og det er der jo gået en del "kræfter" med.
 
Jeg har strikket bossens cykel
Jeg har strikket 3 juletræer til vinduespynt
Jeg har strikket 3 engle også til vinduespynt
Jeg har strikket en trøje til mig selv til at have på i butikken
 
Jeg har strikket en trøje til manden som han er blevet meget glad for!
 
Jeg har strikket hue og tørklæde til min far i julegave
Jeg har strikket hue og tørklæde samt et par strømper til svigerdatteren i fødselsdagsgave
Jeg har strikket hue og tørklæde ekstra (julegave)
Jeg har strikket en trøje ekstra (julegave)
Jeg har strikket og syet en mobilpung til chefen i julegave 
Jeg har syet 6 kaffedækkeservietter til min mor i julegave
 
Hmm..... Tjah, det er vel egentlig det jeg har nået siden oktober....
 
Herhjemme er der sket en del ;-)
Tøsen (den lille) er flyttet ned i kælderen i et dertil ny-indrettet værelse.
Der skulle bare først en ny dør i, sættes solfanger op, males og købes gulvtæppe ind!
Fordi hun fik det værelse, kunne vi tage det rette soveværelse i huset som vores
OG jeg kunne få mit sy/strikkeværelse.

 
Her er manden igang med at sætte ny nålebremse i min Brother KX350. En model der ikke kan købes reservedele til i Europa, så de kom fra Canada!
Så nu har min symaskine, min elektroniske strikkemaskine samt denne Brother fået hver deres bord i mit værelse. Der er hylder på væggene og rumdeleren står også og bugner med garn og stof, bøger og mapper!


Denne hue så jeg på "Nikolaj" fra "Nak og æd" i tv. Den MÅ jeg eje, så jeg tog billeder fra tv'et og så må jeg udregne mønsteret derfra! Så det må være mit nytårs projekt!
 
 
Så er her vel egentlig kun tilbage at ønske dig og dine
 

søndag den 12. august 2012

Det går fremad med "Lone Star" stjernen ;-)

Jeg nyder virkelig mine patchwork arbejder. Når jeg har svært ved at falde i søvn, er det omkring dem mine tanker kredser, farverne, formerne og hvor meget det betyder hvordan sammensætningerne er.

De selvsamme stofstykker giver helt andre indtryk, bare ved at blive plaseret anderledes, det er leg på et højt plan!
Problemerne ligger gerne i at bestemme sig for hvordan man nu bedst kan lide dem - gud ske lov syer jeg på maskine, for så kan jeg jo altid lave forskellige farvemodeller af samme model, og så bestemme mig derudfra!!!

Her er sidste nyt på hvordan min Lone Star nu er blevet.


Her har jeg lagt mine log cabin stykker modsat, bare for at se hvordan det så ser ud...


Jeg har, som midte i hvert log cabin, et lille blomsterbillede, og det er derudfra at selve farverne i hele projektet er valgt. Det gule som omslutter stjernen, er fra et gult lagen, som ikke passede til hverken det ene eller det andet. Alle stykkerne er valgt i "gemmerne", så indtil videre har jeg ikke brugt en krone på det her!

Se det kan Lone godt lide!

tirsdag den 17. januar 2012

Strikkemaskinerne skifter generation!

Jeg startede med at strikke på strikkemaskine i 1987, senere blev det til uddannelsen på Hellerup Textil seminarium i linien - strik.
Mange beklædningsgenstande er det blevet til i årene derefter, men efter mange "sving" i livet, måtte jeg af økonomiske årsager sælge min trofaste maskine.

Nu har jeg så "arvet" min mors 2 store elektroniske strikkemaskiner med dertil hørende tilbehør, og garn i læssevis! Guder hvor jeg glæder mig til at komme igang, har glemt alt, og kender slet ikke hendes maskiner, men jeg er autodidakt på SÅ mange punkter, så jeg skal nok lære det også!

men PLADSEN....... Enhver der har set en strikkemaskine ved at den fylder noget mere end en rundpind! og jeg får 2......!!!!! Hmm.... Hulkortsmaskinen må altså blive i dens kasse foreløbig!

Hvor jeg glæder mig tiil alle disse helligdage der er i foråret, for nu kniber det seriøst med timerne i døgnet, for jeg elsker mit patchwork og jeg har slet ikke sat mig ind i EQ7 programmet endnu (computeren har været sendt til rep) og når strikkemaskinerne så også kommer......?!
Hvad skal en stakkels håndarbejdsramt Qvinde så gøre?

Heldigvis går det virkelig fremad med Helenes tæppe, det er gået fra at være et problematisk projekt, til et rigtigt "tøsetæppe"

søndag den 25. december 2011

Electric Quilt 7 i julegave ;-)

Jeg har fået computerprogrammet EQ7 i Julegave af min mand.
Hold da op et avanceret program. Der er en masse hjælp at hente, uanset næsten hvad man vil - heldigvis!

Det er en rigtig tidsrøver, for nu kan jeg jo sidde og kreere mine patchworkprojekter på skærmen (eller tv skærmen!) og der skifte farve, mønstre, str, antal blokke osv.
Jeg skal også have scannet stykker af mit stof ind, så det er de rette stoffer der bliver vist på skærmen.
Det er ganske enkelt et fantastisk program.

Hvis du kender til programmet, eller kender en der gør, og har lyst til at dele erfaringer, vil jeg blive meget glad for din henvendelse! En sparringspartner vil være super!