onsdag den 31. december 2025

Året 2025 ❤️

 2025 blev i den grad et skønt år for mig ❤️ 

Året startede med en Toto koncert i Royal Arena i februar. 

I marts blev Carstens søn og svigerdatter blev velsignet i Klemensker kirke og der var fest på Kroen. 

April - Jeg købte ny el-cykel og Carsten og jeg cyklede øen rundt i påsken. 

Jeg købte ny symaskine 🙏

I maj var Carsten og jeg på en mini campingferie i Tomelilla for at opleve et Western stævne 🐴

Juni gik med at sy til Sommer Revyen 🎭

I Juli blev mit yngste barnebarn døbt Athena 🩷

August var jeg på campingferie med Carsten hen over Danmark i en lille uge og til Tyskland hvor vi mødtes med min far i en uge. 

I september købte jeg ny bil 🚙 

I oktober stoppede Helene forholdet til en psykisk voldelig kæreste gennem ca. 3 år og smed ham ud. 

I november fandt hun ny lejebolig og hun er i gang med at flytte. 

Det har virkelig været et fantastisk år og jeg er meget taknemmelig 🙏 

Gid 2026 også bliver et rigtig godt år for os alle 🙏❤️

søndag den 20. april 2025

Bornholm rundt på cykel 2025

Jeg har købt ny el-cykel. Mistede tilliden til den anden jeg har, som dog kun er 3 år. Men den bliver lavet - og solgt! 

Jeg fik min nye Batavous fredag før Påske og Carsten og jeg havde allerede besluttet at vi ville cykle øen rundt i Påsken. 

Så vi delte turen ud på 4 etaper og så kom vi rundt 👍🚲⭐️


 




Nu er det første Påskedag og vi er “i mål” og jeg har på de forgangne 10 dage cyklet 204 km. Det er ret godt gået 🙏



torsdag den 8. august 2024

Revy - igen 👍



 Igen i år blev Sommerrevyen en realitet og jeg blev spurgt om at hjælpe med at sy kostumerne 👍 jeg elsker den tjans og glæder mig hvert år til det. 



Så nu glæder jeg mig til næste år 😅👍🇩🇰

tirsdag den 19. marts 2024

Hunter’s Star på bestilling.


 Min svigersøns mor har for tid tilbage bedt mig om at sy et tæppe, som hun gerne ville give sin søster i gave. Det er et stort arbejde men når hun spurgte igen til jul - og jeg ikke var igang med noget, så skulle det være. 

Jeg fik så en kjole som jeg kunne bruge som farve inspiration. Dertil skulle gerne guld, for mosteren gik altid med guld. Jeg fik yderligere den info at "moster" skulle have dette tæppe fordi hun er en stjerne.

Her er et billede af kjolen som jeg havde til farve-inspiration.


De valgte stoffer fra BaliQuilt


Skæreprocessen


Jeg sidder ved mit spisebord, så Roksy ikke skal være alene ned i stuen fordi jeg sidder på loftet.
Mønsteret blev Hunters Star, fordi "moster" jo er en stjerne.


Så blev overdelen færdig og blev sendt til quiltning hos Laila i BaliQuilt. Der blev udvalgt stof til baggrund og farve på tråden til quiltningen. Begge dele hen i guld-farverne da "moster" jo altid bærer guldsmykker. Quiltningen blev hjerter, da det er et tæppe givet med kærlighed.


Her er så det færdige resultat med kanter syet i samme stof som bagsidebeklædningen


En fantastisk spændende opgave fra start til slut.

Det er virkelig fantastisk at kunne sende en overdel til quiltning så man er sikker på at det bliver gjort professionelt. Prisen for bagsidestof, mellemfoer og quiltningen er ca 1700,- og det er virkelig godt givet ud i forhold til bare at have toppen liggende fordi jeg ikke kan håndtere quiltningen på min maskine på mit spisebord. 

I alt kom dette tæppe til at koste knap 3000,- da stoffet til toppen kostede ca 1100,- 


søndag den 31. december 2023

Mit 2023


 Mit 2023

I januar var jeg for første gang i det nye legeland i Nexø med Jennifer og Alexa. 

Februar flyttede jeg i lejlighed i Søndergade som jeg overtog fra Kasper der flyttede sammen med Helene i Nørregade. 

I marts fandt jeg mig selv som boende alene. 

April - Jørgen havde 25 års jubilæum som ansat i BRK. Jeg var ovre til en ekstra mammografi, som heldigvis var fin.  

Maj - med mor og far på Steakhouse på Dueodde. Skor fik diskosprolaps og måtte aflives 💔

1. Juni så jeg for første gang mit hus, som jeg overtog d. 30. Juni. 

Juni gik også med Folkemødet og at sy kostumer til Sommerrevyen. Far holdt sin fødselsdag for hele familien (Fyn kunne ikke komme) på Ranchen i Rutsker. 

I juni døde min onkels kone d. 21 og min mosters mand d. 22. 

I juli flyttede jeg for første gang i mit helt eget hus - TUSIND TAK for al den hjælp jeg har fået til begge mine flytninger ❤️ det har været u-undværligt ❤️ 

Sidst i Juli tog en del af familien herfra til Sigrids 3 års fødselsdag og navngivningsfest i Ørbæk. 

1. August blev Jennifer 25 og om ikke Jonas præsenterede hende for en forlovelsesring - og hun sagde Ja ❤️ 

August gik for mig med at få møbler hjem fra IKEA og samle og samle og samle 🤷🏼‍♀️ 

Anden uge i august tog Jørgen og jeg en uge til Viborg, en smuk by. Jeg skulle over med min symaskine til rens og indstilling i Hjørring, derfor blev ferien i Jylland 😂 På vejen hjemover besøgte vi min moster i Sønderborg. Det var dejligt at se hende igen - sidst var vist i 2009. Sidst i august fik jeg besøg af en gammel skoleveninde og hendes mand fra Struer og jeg inviterede Martin med som overraskelse, for de var rigtig gode venner i vores skoletid. Gensynsglæden var stor fra alle sider. 

I september købte jeg ny brændeovn og gik installeret. 

Oktober gik med fødselsdage og Halloween. 

November - ja da havde jeg jo besluttet at købe hundehvalp og tiden gik med besøg hos opdrætter. Første valg af hvalp var forkert for mig, så jeg leverede hvalpen tilbage og fik den der var mit andet valg - og SÅ blev det rigtigt 🩷🐶🎀 

Jeg fik sat gitter op til trappen, både for at skærme børnebørn og hundehvalp 😂👍 

3. uge i november kom sneen til stor fornøjelse for mig - og Roksy 🐶 

Tiden fløj afsted og snart var det december. 

D. 17. blev Alexas 3 års fødselsdag fejret og ved selvsamme lejlighed proklamerede Jennifer at de skulle giftes - d. 24.12 i mormor og morfars stue og bare med dem som vidner ❤️❤️❤️ 

Så kom julen, en dejlig dag med bryllup (som kun var for mor og far) så var jeg om Klemensker med julemad og fik hørt om oplevelsen og afleveret pakker. Så videre til Vestermarie og holde julen der med begge mine piger og deres familier 🎄🎁❤️🇩🇰 

Nu er det så årets sidste dag - det har været et år fyldt med store begivenheder - på godt og ondt ⭐️ 

Det jeg ISÆR ser frem til i 2024 er ferien med alle mine børn, svigerbørn og børnebørn - Nøj hvor jeg glæder mig 

❤️❤️❤️ 


lørdag den 26. november 2022

Det smukkeste ved at være kreativ..


Det bedste ved at være kreativ er, at kunne kreere gaver der går lige i hjertet på modtageren. ❤️
Min datters bedste venindes mor døde pludseligt for en måned siden. Veninden og hendes bror kunne ikke blive enige om hvem der skulle have juledugen, da den indeholder SÅ mange skønne minder. 
Jeg tilbød at sy Julesokker til deres 2 gange 2 børn af den, så ville de begge have den ❤️ 
Jeg har beholdt stoffet i et stykke, for ikke at ødelægge mindet om dugen i sin helhed.
Sokkerne er nu klar til at komme hjem 🎄🎅🏻❤️



 

søndag den 3. juli 2022

Bornholmer revyen i Kyllingemoderen.

 Igen i år blev jeg og Letten spurgt, om vi kunne hjælpe med at sy kostumer og det gjorde vi da gerne. 

Det blev for mit vedkommende til en weekend med syning/hygge i ca. 7 timer pr. dag. Letten gav den lige en skalle ekstra om tirsdagen 😮

Det er virkelig hyggeligt og der er jo underholdning til arbejdet 😍😂👍 

Hermed billeder - i skøn forvirring, men det har du vel vænnet dig til 😂😂😂👍





Sidste billede er fra lørdag d. 2. 7. Hvor jeg var til forestillingen med 3 af de dejligste kolleger ❤️