søndag den 15. november 2020

Mom to be ❤️

Der skulle naturligvis holdes Babyshower for Jennifer og Helene kom som ekstra surprice hjem i den anledning. 

Helene laver nogle fantastiske kager, og hun havde meldt at hun ville lave kagen til sin søster og sikke en kage. 

Hun kom med båden torsdag nat, så hun havde hele fredagen til forberedelse og hygge med Simone 😍 altså de to sammen er guld værd. Jørgen inviterede os ud og spise på Posthuset i Allinge, wow det var god mad 👍



Kagen fik en gang smukkesering da vi kom hjem, og så var det på køl natten over 



Der var også bagt kys i stor stil. Der skulle også være til mormor som jo er ekstra glad for den slags “slik”



Så blev det lørdag og alt klar til festen. Der var rigtig gode gaver og det var en dejlig dag. Især at Helene var med glædede Jennifer 💞




Om søndagen var mormor og morfar inviteret til kaffe OG kage, for Helene havde sørget for at der var lavet nok til en ekstra lille kage. Det er altid dejligt at være samlede - selvom vi savner Simon og hans familie. 

           De her to dejlige unger ser vi alt for sjældent 😍





Det var sidste weekend, nu glæder jeg mig VILDT til jul hvor vi ALLE bliver samlede - her 😍

onsdag den 4. november 2020

Ny symaskine

 Vi har valgt at få udbetalt vores feriepenge og beholde dem hver især til os selv. Mine gik hurtigt ind i flytningens omkostninger, men jeg vidste jeg ville få dem når overskuddet kom fra salget af Klingegade, så det var bare et lån. 

Langt om længe har jeg så besluttet at jeg fortjener den symaskine jeg ønsker mig SÅÅÅ meget. Jørgen har puffet godt på må jeg sige. 

Så nu er denne skønhed på vej til mig - og jeg GLÆDER MIG til vores årelange forhold. 



torsdag den 29. oktober 2020

Når Karma indhenter dig 😂

 Jeg gider ikke beskæftige mig med den mand - overhovedet - han fortjener ikke så meget som et sekund af mit liv - men det her må jeg trods alt lige nyde! 

Umiddelbart var min første tanke: Hvorfor har han ikke sat GPS på effekterne, det gjorde han jo på mig igennem måneder 😂😂😂😂😂 Han har HELT misforstået konceptet med brugen af GPS 😂😂😂😂😂 

Nå pyt - karma is a bitch 😈 dejligt når folk får som fortjent. 



                 Og her er fra den anden for ca 5 år siden... 


Heldigvis har jeg bare gået min vej, ikke villet så meget som tænke på de mænd efterfølgende, lukket alle døre bag mig - 
ude af øje ude af sind. 

Og hvad sker så? Skæbnen råder, og de får som fortjent. 
Karma is a bitch 😂

søndag den 25. oktober 2020

Jeg har sagt det før - livet er PRAGTFULDT

Denne gang bliver det en fotoserie og billederne kommer i tilfældig rækkefølge.

Det smukke træ står ved Ekkodalen som vi så på vores tur på den nylagte sti som også er fantastisk smuk.

Helene og Jesper var hjemme i september til Helenes venindes datters barnedåb. Datteren hedder nu Mynthe.

Indkørslen hvor lyset afslører at manden er igang i "studiet"

Smukke mørkerøde roser til mig fra mine forældre da vi søndag d. 18/10 holdt fødselsdag for mor med morgenmad.


Smukkere end det som gravid kan man da ikke blive. Hvor jeg glæder mig til at blive mormor. 
Tak Jennifer og Jonas <3 

Altså corona eller ej, når Sanne kommer - kommer jeg! 
Hun sang akkompagneret af Electric Guitars. Fed aften igen med manden i mit liv.

Helene og Mynthe - pragtfulde unger begge to.

Altså, han kan noget ham hr. Johansen

Vores have, det er ganske enkelt paradis på jord.

Når blåbærrene skal bruges er en KETO citronkage absolut et godt valg til at få dem brugt (og spist)

Eftermorgenmaden ved mormors fødselsdag gik folk omkuld og lå og flød diverse steder :-)

Tænk denne lille pige skal være mor... 

Letten har fået ny kat - og kærligheden er stor blandt de to :-)

Ja, ja... De unge ser hvordan man skal gøre, alt imens far og Jørgen fjerner et dødt træ i vores have og planter et nyt som far havde købt til os (mor anede ingenting) Tak far, så dejligt du har syn for de detaljer som vi ikke ser i hverdagens travlhed.

Den nye sti i Ekkodalen. Flot syn og super at gå på. Kan varmt anbefales.

Jeg har mange "lykken er" og dette er en af dem. Jeg elsker at nusse mine tøzer.

En ny generation af tossede tøzer er hermed født. 
De er pragtfulde præcis som de er alle tre.

Den terrasse bliver da slidt op når vi først får en terassevarmer.
Grillen leverer maden, manden leverer pragtfuldt liv. Tak.

Helenes "Chip" fantastisk flot knæler og så virker han altså intelligent!?

Husejere - lykken er stor i paradis på jord <3


Vi skulle have været til navngivningsfest for Sigrid på Fyn d. 10.10 men desværre kom corona i vejen. Heldigvis var vi derovre i august og de kommer ALLE hjem til jul, så må corona bare pakke sig!

Det var alt for denne gang. 
Jeg er lykkelig, har verdens bedste veninder som jeg ikke vil undvære for alt i verden, de skønneste unger man kan tænke sig, mine forældre som jeg elsker himmelhøjt, arbejdet som jeg er født til at udføre, den herligste hund og verdens dejligste mand.
Jeg ønsker intet andet. Tak. 


mandag den 10. august 2020

En ny uge ligger åben

Så blev det mandag igen, og ugen ligger foran os med alle dens muligheder. Hvordan den bliver? Den bliver GOD 😁 Hvor jeg ved det fra? Det ved jeg fordi det har jeg af forventning til den 👍
Her kommer en lille billedserie, billeder siger jo mere end tusind ord, og det sparer mig jo unægtelig for en hel del skrift 😁

Så er den lille familie på Fyn blevet lidt større. Jeg glæder mig vildt til vi ses her sidst på måneden ❤️ Jeg tager campingvognen og diverse familiemedlemmer med på turen derover 😍


Der er også tid til venindehygge, både her på matriklen og ude i det dejlige Bornholmske samfund.
Som det fremgår af billederne, er Letten stadig temmelig bedre til det der med hjemmebag og andet hjemmelavet, men jeg ser frem til at få et noget større køkken, så der bliver plads til at lege 😍👍



Bitten har været lidt hængt op på det sidste, hun har jo også 4 af sine 5 børnebørn lige rundt om hjørnet. Vi savner dig 😍


Så kommer lige et billede af Jørgens sidst nye legetøj - en Luna Guitar. Skøn lyd, lidt dyb og fantastisk smuk. Den skal med når de er ude og spille 🎸



Lige lidt kærlighed fra Levkavej strand. Aldrig har jeg været så lykkelig ❤️


Jeg er altså ikke god til at tænde op i grillen, og jeg vil gerne grille, men ikke vente på at Jørgen kom hjem og tændte op. Så går det nemmere på denne her. Så nu sidder vi ude længe om aftenen, hvor der er til at være udenfor. Vi har op imod 30 grader i en uges tid nu. 


Hende her har jeg også set en del til på det sidste ❤️ Sikke meget vi har at tale om. Det er vel 10 år siden vores veje skiltes, men det råder vi bod på nu. 


Her er lige et aftenbillede med ren afslapning. Linje 3 i TV, hagesmækkestrik og benene op 
- det er hygge 😁


❤️Sigrid❤️



Så er det slut for denne gang. 
Tag nu en rigtig god dag - det vil jeg gøre 😁






fredag den 24. juli 2020

Ferie, ferie, ferie 😁

For at prøve noget nyt, gik turen til Sandvig camping i år. Det er en fantastisk plads og udsigten er fænomenal - fra stort set alle pladser.
Til trods for at vi kun bestilte pladsen tirsdag før weekenden hvor ferien startede fik vi en herlig plads, se selv 😁


Vi har en dejlig plads og når det blæser er vinden i vest, hvilket betyder vi ligger i læ - herligt 😁

Nu er Jørgen og jeg jo meget forskellige når det kommer til socialt behov - han er meget ekstrovert og jeg er temmelig introvert. Det er ikke noget problem, for vi giver den plads der skal til, hvilket vil sige at han får den tid han behøver til diverse oplevelser, og jeg får dermed den tid til egen omsorg og rekreation.
Min fib flippede temmelig ud eftersom jeg satte forteltet op, med fars hjælp, sidste lørdag - og det var jo alt for hårdt, men man er vel stædig. Op kom det, et herligt telt - oppusteligt 👍

Til gengæld tog det mig 3 dage inden jeg overhovedet var menneske igen...
Igen kan jeg glæde mig over at manden giver mig plads til rekreation, og tager alene afsted til diverse arrangementer 🇩🇰👍 Hans storebror er herovre og bor i Klingegade, så de to drenge får tilbragt god tid sammen


Skor hygger sig også, han er den fødte campinghund. Behøver ikke have snor på, men det skal man jo... Men den lille tyveknægt stjal den lille pind jeg havde lagt under bordbenet så bordet ikke vippede 😂😂😂



Tirsdag var vi en tur ved Salomons kapel, en flot tur, der nær havde slået mig halvt ihjel... jeg havde glemt at spørge fibben til råds. Men se lige her med stenformationer.


I går var mor og far forbi til en kop kaffe, dejligt som altid. Det rykker jo i ens camping-gen bare at være på en campingplads, men vejret er jo ikke det bedste, hvilket går ud over mors luft.. 

Om aftenen kom sypigerne forbi, I er så integreret en del af mig, en herlig følelse 💕 Bitten havde glemt strikketøjet, men så kunne vi beundre den grønne trøje Letten har gang i til Asta. 
Jeg glæder mig til på mandag, hvor jeg igen bliver farmor. Anne Cathrine er sat til kejsersnit, så vi kender datoen 😍👍 
Jennifer og Jonas er i Odense på campingtur med det nye telt, og de fik lige en lille gave med til Sigrid, for jeg rejser derover til Simons fødselsdag, hvor de er kommet hjem og har fundet sig selv ❤️ 

Jørgen var ved at få abstinenser, så han måtte hente sin guitar - til glæde for os alle tre ❤️ 




Helene arbejder en masse med sig selv, hun blev desværre fyret - ligesom så mange andre i denne tid. Men intet er så slemt at det ikke er godt for noget, og nu håber vi så bare at hun kommer hurtigt ovenpå og finder noget som hun bliver rigtig glad for. 

Jeg er kommet godt igang med mit nye arbejde som er virkelig spændende. Jeg bruger en hel del tid på diverse lydbøger m.m for at sætte mig ind i diverse diagnoser og psykologiske tilgange til diverse problematikker. Det er virkelig spændende og eftersom jeg tager udgangspunkt i mig selv, får jeg også nogle rigtig gode aha oplevelser. 
Eksempelvis har jeg fundet ud af hvad jeg gør for IKKE at nyde - jeg har en skygge - en stor en - på ikke at spilde tiden! Den selvsamme skygge gør faktisk at jeg multitaske rigtig meget, for så kan jeg jo nå det mere! 
Desværre har det bare den effekt at jeg aldrig nyder at være i det jeg laver, at jeg aldrig er rigtig tilstede, hvilket er frustrerende for mig selv og andre, men ikke mindst også har den effekt at min hukommelse er dårlig. Når man ikke er rigtig tilstede og “er” i det, koncentrerer man sig jo heller ikke og dermed glemmer man nemt. Det skal ændres! Så nu skal jeg acceptere at det ikke er spild af tid kun at gøre én ting ad gangen, men at det er nærværende! 
En anden ting jeg har lært er at jeg skal lade være med at fikse for andre - jeg kan ikke være det bekendt nemlig. For jeg frarøver samtidig den anden muligheden for at få en succes, eller at lære at tage ansvar for et eventuelt nederlag. Det skal ændres! Så nu skal jeg acceptere at stille spørgsmål og lytte IKKE at komme med forslag og løsninger! 

Jeg elsker mit liv nu - det har aldrig været bedre - og jeg er fuld af tiltro til at det fortsætter med at blive bedre og bedre - dag for dag ❤️

Hilsen fra ferielandet 🇩🇰