Jeg har mistet en kær ven... Men hans liv og død har samtidig lært mig om livet og prioriteringer..
Derfor nyder jeg så meget desto mere min ferierejse, for det er en sejr for mig, på så mange måder.
Jeg hægtede min campingvogn bagpå min bil og hunden kom ind på bagsædet og så gik det nordpå i 3 ugers afsat ferie. Ja! Jeg har kørt alene med min campingvogn - til Finland.
Mine forældre er med på turen med deres eget vogntog, men jeg kører forrest og leder vejen.
Det er sådan en fantastisk følelse at jeg sidder med. De store vidder der bare åbenbarer sig foran mine øjne, rensdyr der trasker enten i vejkanten eller ligefrem over vejen, så man må holde tilbage, det har været fantastiske oplevelser.
Jeg klarer mig selv, nå ja, må lige have hjælp til tilkoblingen, jeg kan jo ikke både køre bilen og stå og dirigere hen imod trækket - men det er der løsning for - mover! Så det bliver det næste, for jeg VIL IKKE være afhængig af noget eller nogen som helst, åh ja, måske lige ham her....
 |
| Hvor er vi henne mor? |
Jeg kan selv - så hvis (når) jeg igen får en mand i mit liv, er det ikke fordi jeg er afhængig af at have en mand, men fordi jeg ØNSKER at have ham!
Der er ingen der skal se mig som et offer, eller en stakkel - hverken for min fortid eller min fibromyalgi - jeg ser mig selv som en vinder - jeg har retten til mit liv - ingen andre!
Turen gik fra Ystad hele vejen langs østkysten helt op i bunden af den Botniske bugt til lige over grænsen til Finland. Tak til mine forældre for den tur - den var livsbekræftende 💗
