lørdag den 2. november 2019

Så siger kalenderen november...

Det har været og er et ganske fantastisk år - det vælter ind med gode oplevelser - gud ske lov!

Hvis jeg skal starte fra sidste log, skal jeg helt tilbage til september...

Så kom ringene 💞
 Åh ja den kærlighed. Jeg havde faktisk opgivet at finde en ærlig og kærlig mand, var rimelig overbevist om at en sådan IKKE findes - men, men , men... Man siger jo at kærligheden finder dig når du ikke søger og det må man sige! Tak for dig Jørgen, tak for din originalitet, din varme, dine tossede påfund, din musik, din påskønnelse, og ikke mindst din kærlighed. Tak for at elske mig som jeg er og ikke lave mig om eller begrænse mig.
Du er den eneste mand jeg har kendt der har turdet lade mig forblive mig selv!
Jeg kan kun se ET problem - uanset hvor lang tid vi 2 får sammen, er det ikke tid nok, men vi kan jo starte med evigeheden 💕

Første weekend i oktober rejste vi til sjælland - der var guitar messe i Østerbrohallen og det skulle opleves! Vi boede hos Helene i hendes nye lejlighed, en rigtig dejlig lejlighed! Lone like!

Vi futtede rundt med rejsekort og rejseplan, det virker altså bare det der. Vi var også en tur ude og hilse på Jørgens datter, svigersøn og deres 2 dejlige tøserumper, det var nogle dejlige timer sammen. Hans datter har faldet på en ferie i Holland og brækket den ene ankel ikke mindre end 3 steder så hun har fået indopereret søm, skruer og hvad ved jeg. Så hun var ret stationær, men svigersønnen viste rundt i deres store flotte hus hvor de selv laver RIGTIG meget! Hold da op et projekt. Dygtige må man sige!

En Taylor guitar til den nette sum af 45.000,- 
Der var guitarer så langt øjet rakte og Jørgen var helt i sit es. Billedet sendte jeg til Helene og hun mente at Jørgen godt måtte købe den guitar til hende! Hmm... Det "nåede" vi ikke... 😁
Der var en forretning Lars Green der solgte Ukuleler af Portugisisk oprindelse og der var en lavet i egetræ, lidt tung men sikke en lyd.... Den ønsker jeg mig! Og den kostede 1485,- det var jo til at røre ved trods alt 😉

Inden vi tog til messen var vi inde i akustikken med Helenes guitar og få den justeret, det havde hun ikke fået gjort før og det er jo med i prisen 😊Og så skete det jo... Jørgen havde allerede haft fingre i Helenes Sigma inden vi kom til akustikken, så han styrede lige hen til det mærke og slam bam, faldt han for en model til bare 2500,-... Jeg ved ikke lige hvad der skete, men den står nu her i stuen 😁
Det er en win win! Jeg forlangte at hvis han skulle købe den, skulle han øve oftere, så nu nyder jeg endnu mere guitarspil end før - og det er bare himmelsk!

Indhyllet i mormors tæppe på en smuk efterårsdag ved kohullet.
Vi har haft rigtig meget at lave i flere weekender i træk, men vi prøver at få tid hver søndag til at komme en tur i skoven med madpakke, øl og snaps 😏 Jørgen får taget nogle fantastiske billeder, nå ja og så kommer der sådan et af mig engang imellem 😊

Oktober er jo fødselsdagsmåneden for mor og mig... Hun ville naturligvis IKKE fejres så det måtte vi jo bare overhøre 😃😃 Ungerne kom hjem fra henholdsvis Fyn og Sjælland og de fik sandelig noget for pengene på turen over Østersøen. Det blæste 16/17 sekundmeter og vandet stod hen over båden, men de er jo seje begge to, så ingen panik der.
Helene blev indstalleret hos Jennifer og Simon her på sofaen og så var der dømt hygge hele weekenden. Simon havde medbragt sit Virtual Reality spil så vi rykkede rundt i stuen og gav den gas!
Jeg har nogle herlige videoer, skal få manden til at hjælpe med at få dem uploadet hertil 😁💪

Det bedste jeg nogensinde har "lavet" er dem her 💗
I gør mig stolt af hvad I er - hver dag 😘
Så blev det søndag og mors 80 års fødselsdag skulle fejres. Vi havde aftalt at Jørgen og jeg skulle komme til morgenmad, mor skulle bare lave kaffe resten medbragte vi - incl hvad hun ikke vidste - 3 børnebørn!
Far havde haft sine problemer fordi han gerne ville have ekstra plader sat i bordet og det kunne mor ikke se nogen grund til, bordet var da rigelig stort til os 4! Det lykkedes ham dog at få sat den ene i 😁
Så væltede vi ind af døren og mor blev SÅ glad. Heldigvis havde hun en god dag så det blev virkelig en så skøn dag som vi havde håbet.
Jeg havde skrevet en sang til dagen, og Jørgen havde øvet den på guitar, så der var musik til.
Det blev en oplevelse på hele 9 vers + omkvæd på Østersøens Perle. Heldigvis var jeg nærværende nok til at huske at optage video som så efterfølgende er blevet til en video og brændt på en cd til mor.
Det var nu ikke alt lige godt, for der blev snøftet godt igennem ind imellem, utroligt så bevægede vi bliver når det er højtideligt. Mor blev meget glad for sangen og den blev genstand til mange "forklaringer" fra mors side 😀😁😀

Helene lavede en lagkage af "Rutebiler" mums!
Hele søndagen gik med at fejre mor og bare være sammen, det var en skøn dag - tak for den mor 💗

Tøzerne havde fået en ide til vores fortrappe, så de samarbejdede om at udskære et græskar med en flagermus - VIRKELIG FLOT - tak skattepiger! Simon var til fødselsdag hos hans ældste kammerat, Kasper, herligt når ting kan kombineres!

Flagermuse-græskar og Skor
TIden går som tiden gør, og snart måtte de to store vende snuden mod de andre øer, fyldt op med skønne oplevelser/minder - Tak for dem 💕

Sidste weekend i oktober gik turen til Finnedalen/Slotslyngen - sikke en smuk natur. Det blev til mange billeder, men jeg har "komprimeret" dem.


Nå ja, lige for at tage den i opløbet, bisontyren er naturligvis fra Almindingen, bare rolig den var ikke stukket nordpå! Det var fornuftigt af den, jeg har jo min egen tyr med 💗
Skor havde en fest den dag, han tonsede rundt, ren livsglæde. 🐕

Tjah, så blev det jo min fødselsdag... Og hvor blev jeg dog forkælet. Kaffe på sengen, og gave fra manden? 2 billetter til Celine Dion 1.september 2020. Ydermere en Blue Ray med samme kunstner og en musik cd. Nøj hvor jeg glæder mig 💕
Mor og far havde givet mig ny vandhane incl indstallering af den i campingvognen, tak det er jeg virkelig glad for. A pro pos campingvogn... Vi har bestilt forsæson på Hasle campingplads til næste sæson. Fra d. 27/3 til d. 3/7 og så smutter vi vel sydover et par uger eller tre tænker jeg... Åh vi glæder os allerede 💑


Jeg troede det skulle gå stille af på arbejde, men det gør det så ikke! Jeg måtte ikke fjerne flagene hele dagen, så mine borgere ønskede mig hver og en tillykke med fødselsdagen 😀😂😀

Her til sidst, for nu er denne opdatering vist lang nok, kan jeg vise et billede af mig selv fra da jeg var 26 år. Jørgen har, konverteret en "gammel" video jeg har fået af Tv2 Bornholm, fra en udsendelse de lavede i sin tid, omhandlende folks fritidsinteresser. Langt om længe kan jeg se filmen igen, for den var på et VHS bånd, men er nu overspillet på en dvd, og lagt som google link til min familie.
Det er sjovt at se. Tak Jørgen 💗

Mig på Askepot  i 1992.
Lyngholt Rideskole.

mandag den 16. september 2019

Ny ukulele - retur!

Sidst jeg skrev var det stadig sommer, nu er det blevet efterår!

Hvad er der sket siden sidst?
Først et bryllup 💕 det var en af Jennifers ældste veninder - Camilla der fik sin Tobias i Sct Nikolaj og Jennifer skulle både sætte hår, lægge make up på og være brudepige til bruden.

Det måtte jeg da se!
De smukke unge nygifte

Brudens far, Jennifer og den anden brudepige Annika.
Eftersom brylluppet var lørdag til middag gik den lørdag jo hurtigt og det var ikke meget vi fik hygget i campingvognen den weekend, men så glædede jeg mig bare så meget mere til næste weekend.
Først stod endnu en dejlig arbejdsuge for døren, med en masse at lave. Jeg nyder i den grad mit arbejde hvor jeg mest af alt arbejder med borgernes motivation - en iboende faktor hos mig 😊

Onsdag var en kursusdag i Aakirkeby-hallerne. Fantastisk dag, inspirerende, oplysende og med indlagte dilemmaer og opgaver! Et rigtig godt match af hjernegymnastik og fysisk aktivitet. Blandt andet syntes jeg vældig godt om den Yoga vi blev præsenteret for 😇

Så blev det igen weekend og jeg kørte direkte fra arbejde hjem og hentede Skor, strikketøj og dyner og så gik det ellers mod Dueodde og fred og ro. Fredag aften var virkelig smuk, månen var næsten fuld og den skinnede fra den sorte himmel, ned over vandet....

Skor skulle på aftentissetur 💗
Jeg havde taget min Luna Ukulele med så jeg kunne hygge med den - udover strikketøjet. Der er jo ikke mange dernede nu, så jeg generer ingen 😁😂😁 Nå ja... Overskriften....
Jeg havde bestilt en ny Ukulele - en jeg har set på i LAAAAAANNNNNNG tid og endelig syntes jeg jeg kunne tillade mig den luksus - men ak! Da den kom hjem nåede den ikke min Luna til sokkeholderne hverken i udseende og da slet ikke i lyd - så retur med den!
Jeg øver mig på "Streets of London" i både anslag og fingerspil, og det er ikke helt ringe.... 😉

Jørgen arbejder jo lørdag med (hans længste ugedag!) så det var ikke sikkert at han kom til Dueodde fredag efter arbejdstid - men selvfølgelig kom han da 😍😘💕 så vi kunne sove godt ved hinandens side. Det bedste er nu også at vågne op med den man drømmer om 💗og lørdag morgen var heldigvis ingen undtagelse. Efter jeg fik sendt ham godt på arbejde havde jeg hele dagen til fri afbenyttelse og GUDER hvor jeg hyggede - bare Skor og mig.

Da manden min så endelig fik fri og kom derned igen, inviterede han mig på spisning i Gudhjem.
Stegt flæsk med persillesovs 💪
Vi nåede slet ikke at se solnedgangen, men pyt det bliver en anden dag. Vel hjemme på pladsen igen ville manden tage månebilleder - hvilket viste sig at blive temmelig besværligt eftersom det blæste temmeligt og skyerne fes over himlen - men han kan nogle ting min mand 💗



Natten blev "rockende" det vil sige at det blæste så meget at det hev og flåede temmelig meget i både campingvognen og forteltet. Det var ikke meget man mærkede til det, men det "larmer" og med den hørelse jeg har - og glemt ørepropper hjemme - blev det ikke til mange timers søvn for mig!!!😕

Vi havde besluttet at besøge Sommerfugleparken i dag. Det er ved at være sidste udkald i år og der er bare så mange smukke indtryk derinde. Se selv:







Tak for denne gang.


mandag den 2. september 2019

Længe siden - hvorfor? Fordi jeg lever livet

Hvor skal jeg dog starte???? Tiden løber, jeg lever i den grad livet - ALDRIG har jeg haft det så godt og det bliver bare ved og ved og ved og..... 💓

Nå, lad os starte med endnu en skovtur med medbragt madpakke. Denne gang gik turen til Rø plantage hvor vi fandt et ugenert og velplejet sted til vores lille Rendevous. Der var både ildsted og bord/bænke sæt og "toilet" a la natur! Men det var der! Vi nød som altid hinandens selskab og når vi nu har det hele for os selv 😉 Det vrimlede med Admiraler - sommerfugle altså - for blommerne (Mirabeller) var modne og de smagte altså åbenbart godt. Jørgen fik taget fantastiske billeder og Skor havde en fest med at løbe lige ind foran ham lige som han skulle til at tage billedet - så alle sommerfuglene lettede 😁😂😂😂😂😇

Jeg måte jo naturligvis lige plukke en lille pose blommer til en snaps - de er uovertrufne 👍

Snapsen er allerede færdig og den er PRAGTFULD

Himlen var fantastisk den dag, men det var også lidt uhyggeligt at se mod himlen og der så åbnede sig et hul som om man kunne suges ud i intetheden....


Der var en del skriverier i avis og på diverse andre medier omkring hvad der dog kunne astedkomme sådan et "hul". Det var øjensynlig et fly der havde gjort det... Men spooky var det... Skøn skøn dag igen, hvor vi kom på afveje, da jeg mente jeg kunne være guide i en skov... 😦 Nå vi fandt da en sti igen 😏

Hjemme opdagede vi så at den ene kaktus havde tillagt sig en lang stængel og ganske rigtigt om morgenen havde den denne store smukke blomst.


Så stor og smuk en blomst lever åbenbart kun i 24 timer, for allerede næste dag så den sådan ud....



Det næste i livet (foruden hverdagen) var så turen til Jørgens kusine der var fyldt 60. Så afsted med os med færgen over til nogle absolut skønne dage. Rejsen gik fint og det første vi skulle opleve var Glyptoteket. Wow en oplevelse.
Jørgen har været der før, men jeg blev blæst bagover - nå ja.. Mest af den her lækre "figur"


Jeg har jo en forkærlighed for skulpturer, så det må siges at være rette sted. Vi har taget så mange billeder at det er umuligt at vise dem alle men her er min ynglings statue...




Vi boede første nat på hotel ved Istedgade, et dejligt hotel og super placering. Her hygger vi i gården, lidt sent på aftenen efter en god middag i byen 💞 


Det var en skøn tur med dejlige mennesker, guitarspil og sang i haven til langt ud på natten - det er så fantastisk hvor meget musik og sang betyder for mig - Thank you for the music Jørgen 💗

Vel hjemme igen, er det svært at skilles i dagtimerne når vi har været så tæt i flere døgn, så dækkede Jørgen op til frokost. Han havde for sig at jeg havde fri kl 13 og ikke kl 15... Jo jeg bliver forkælet 😍


Hvad er der ellers sket? Jo vi har været på stranden adskillige gange, og i vandet 😏nogle nyder det mere end andre! Men at ligge i vandet, hånd i hånd og se solen gå ned med de smukkeste farver som baggrund - se så leves livet fuldt ud 💕fordelen ved at bade så sent er også at vi næsten har strandene for os selv..... 😏😍Jeg ER altså ikke så meget for overfyldte strande - privatliv tak!

Så blev det tid til camping for os. Vi har jo begge en forkærlighed for vores lille vogn, så Dueodde blev indtaget - bare for en weekend!


En weekend.... Den forslår som en skrædder et vist sted... Ikke nok med det, men tøzen og kæresten kom og skulle campere ved siden af os og mormor og morfar kom og hyggede med. SÅ går en weekend altså ALT for hurtigt, så vi besluttede at: vi tager da bare resten af sæsonen! Så nu står vognen der og vi stikker af lige så snart lejligheden byder sig på weekend.



Familien Kruse

 Jennifer var rigtig glad for hendes nye store telt og det samme var hendes kæreste, så de har meldt deres ankomst om knap 14 dage igen 💞


Den jeg savner mest i mit liv er sønniken og hans lille familie, men sådan er det jo når vores liv er på hver vores ø. Han har sendt de skønneste billeder fra deres tur til Legoland - savner Jer 💗

Helene har fået lejlighed i Valby, som hun har indrettet til den skønneste lille hybel - stort tillykke skat, det glæder os utrolig meget på dine vegne. 💪💞

Jennifer er lige kommet hjem efter en uge i England hvor hun bare klarede skærene som en pro!
Du er en stjerne skattepige - jeg er stolt af dig 💗

Og så tilbage til arbejdet.....


Jeg har ubetinget verdens bedste job (til mig) og ikke mindst verdens bedste arbejdssted. Når det er FOR varmt får vi ikke varmefri, næææ de tilkalder Hjem-is bilen og så er det bare at smutte ud og vælge hvad man ønsker! Det er da til at holde ud 😋


 Så siger jeg tak for denne gang. Jeg har sikker udeladt en masse, men jeg har altså alt for travlt med at nyde livet, og derfor bliver det at dele ikke så relevant...

Men du kan da lige få dette billede med - og så må du gætte dig til resten....



💚So somewhere in my youth or childhood - I must have done something good...💚


søndag den 21. juli 2019

Cozy, Linedance, Helger og hegn!

Hold da op hvor tiden løber....
Jeg er simpelthen nød til at se tilbage i bloggen hver gang, for at finde ud af hvor jeg skal starte denne gang!!!😊

Der går jo knap en dag uden vi har foretaget os noget, så den her fungerer snart som en dagbog...

Allerførst - mit arbejde. Jeg er SÅ lykkelig. Det er et fantastisk arbejdsområde, skønne hjælpsomme kolleger og frihed under ansvar - perfekt.

Sidste weekend... Jo jeg kan se jeg skrev vi skulle på picnic og denne gang valgte vi Arnager røgeri og videre til Sportdress put and take søen på Vellensbyvejen.
Der er så smukt der, så vi nød turen rundt om søen.


Det næste på programmet var fredag eftermiddag hvor jeg skulle hente mine nye skærmbriller. Naturligvis skulle vi da lige nyde dagen lidt på Gustav, når vi alligevel var derinde 😏 Jeg prøvede brillerne, og det må bestemt være skærmbriller for uha hvor jeg blev svimmel... Så de ligger pænt i deres etui indtil mandag!


Det blev hurtigt fredag aften hvor Jørgen skulle spille med Cozy på Svaneke havn. Det var en skøn sommeraften med mange mennesker - og hunde, og alle sad og nød musikken - nå ja, der var nogle der dansede så de sad naturligvis ikke...
På et tidspunkt blev jeg bedt om en af musikerne fra Cozy at gå hen og lukke vinduet på hans bil og på vejen retur så jeg denne flotte sejlbåd udenfor havnen.


Mange både i havnen og Cozy's røde vogn midt fremme.

Lørdag skulle Jørgen naturligvis igen på arbejde så jeg havde aftalt med far at vi skulle male havehegnet, nu da det var godt vejr. Det var nogle dejlige timer sammen, heldigvis delvis under deres parasol, for solen var lige lovlig gavmild....

Se hvor fint det blev 😊


Så nu er det spændende hvilket projekt far så finder på - nu det her er ordnet 😋😘

Søndag er jo VORES dag - og i dag var ingen undtagelse. Vi havde bestemt os for en tur til Grønbecks gård i Hasle, der har jeg aldrig været. Da jeg fandt ud af prisen 65.- pr. stk. var jeg lige ved at afblæse - altså SÅ interesseret er jeg heller ikke... Men Jørgen mente det var noget for mig, så pyt - og heldigvis da for det. Det er virkelig flot. Smukt og inspirerende sat op og pirrende for ens nysgerrighed må jeg sige. At jeg så også kender flere af kunstnerne gør det jo ikke værre!
Men der var nu især EN udstilling jeg glædede mig til - Anne Marie Helgers kjoler. Ikke nok med at roberne er fantastiske, men kvinden selv er jo bare så original og unik - derfor!
Her kommer lidt billeder....

Jørgens favorit, da han syntes den var overdådig i sin "natur"

Blikfanget med sin sorte imod guld - super smuk

Den her var faktisk min favorit, super smuk i sin enkelthed.
Noget de andre udstillere kan lære af AMH er at beskrive hvad det er man står og ser på. Hvorfra kom inspirationen, fortæl om valget af materialer, farver, fremstillingsmåder osv. Det gjorde hendes udstilling omend endnu mere interessant.

Vi gik hele turen rundt, og jeg var selv med helt oppe i udkigstårnet.
Der var mange smukke udstillede projekter, mange hvor kunsten i sig selv var at forstå det og sjov er det, at de ting vi hver især vælger som smagfuld, er så langt fra hvad den anden vælger. Absolut en styrke, for på den måde lærer vi at advokere for hver vores fascination og samtidig åbner den anden ens øjne for det smukke i et projekt som man ikke selv har set. En egenskab der kun kan eksistere i et ligeværdigt forhold med respekt for den anden. TAK for dig Jørgen 💕💕

Dette fad og skåle formåede jeg dog ikke at få Jørgen til at se det smukke i - de symboliserede - Greed!

En ting kunne vi dog blive helt enige om og forstå symbolikken i 💕


💗 Dig   Mig   Os 💗

Og så lige her til sidst....




søndag den 14. juli 2019

Livet som jeg altid har ønsket mig!

Jeg startede på arbejde - nej på ARBEJDET - lige præcis den stilling jeg altid har stræbt efter - hvor heldig kan man være? På den anden side - med alle de "Bloopers" der har været i mit liv tidliger må der ligge RIGTIG MANGE "held" og vente på mig. Hmm... Jeg tror faktisk ikke der kan være mange endnu, jeg har jo alle mine ønsker opfyldt i mit liv LIGE NU! 💗
Første dag fik jeg også en smuk buket


Det er et perfekt tidspunkt at blive ansat i netop den afdeling, da der er tid til ordentlig oplæring inden det til efteråret/vinter rigtig går løs. Turisterhvervet aftager rigtig meget arbejdskraft i sommermånederne, arbejdskraft der så bliver hjemsendt i vintermånederne og DER får vi travlt i Jobservice. Selvfølgelig er det svært, at huske det hele, at dokumentere på rette sted og ALLE steder, men bare rolig - det skal jeg nok få styr på!

Helene kom i weekenden, morfar havde jo fødselsdag og det skulle hun med til 💕så fredag kom hun kørende ned af rampen på Max, et vidunderligt syn - og så stod den bare på familiehygge

I gør verden smukkere - Tak for Jer 💕

Det er altså en pudsig fornemmelse at stå og se tøzerne køre herfra i hver sin bil 😳hvor er alle de år blevet af?
Lørdag havde mor bestilt bord i Buffalo Steak House til os alle 7 og det var en dejlig aften med god mad og verdens skønneste selskab.



Vi blev så enige om at køre en tur i Brændesgårdshaven om søndagen, da vejret tegnede godt.

Søndags udflugten blev rigtignok en herlig oplevelse. Mor blev transporteret, der skal vel være nogle fordele ved at være alderspræsident 😘og vi kom hele haven rundt. Vi spiste is - ja det vil sige de fleste af os, andre forsøgte at slikke isen i sig inden den nåede tøjet 😂så skulle karusellen have en omgang og Jennifer snuppede en eller anden unge med i farten 😁💪
Så skulle børnene (incl Jørgen) en tur på Jobostien og de forsøgte at lokke mig ud på de der rokkende/vippende "sten" selvom jeg sagde at jeg ikke kan - jeg har jo ingen balance for pokker... Nå jeg nåede da 2 stene før jeg sprang sikkert i land igen til stor jubel for hele familien! 😱
Så gik vi videre og der lå jo lige 2 både fortøjret - dem snuppede vi. Ungerne i den ene og Jørgen, mor og mig i den anden - morfar tog stien og hundene!



Jeg skulle nok ro - det har jeg styr på! Jo, jo, bevares det har jeg da, men jeg havde ikke lige beregnet hvor tungt det er når der er læssevis af søplanter der ligger/hænger hen over årerne... Jeg pustede og stønnede og påstod det var hårdt, så Jørgen forbarmede sig over mig og ville overtage! Værsgo!
Da han fik årerne og fik taget de første par tag kom ordene - det er jo tungt - daaaaaa...! 😂😅

Nå, men nu var jeg udstyret med kameraet og jeg knipsede løs. Mor sad bare der og tronede og nød turen blandt alle mulige ande-arter med ællinger. 😇



Da vi kom i land kunne ungerne altså ikke klare den mere - de ville i vandland. Så vi trillede derhen og fik arrangeret en plads i skyggen og hvor hundene kunne ligge lidt i fred og ro - og så smuttede ungerne - de var dog så søde at komme med jævne mellemrum og udvælge sig en ny iblandt os som bestemt skulle have en "bade-krammer"... Så vi blev svalet af med jævne mellemrum 😝



Vi måtte også hen omkring lamaerne, æslerne, og ikke mindst emuerne. Guder hvor vi grinede når den ene emu gik helt baserk over Timbo. Den hoppede og spjættede og løb rundt. Troede sikkert han var en ræv 😅😅😂🙀😸





Så gik turen hjemover - TAK for en dejlig dag 💞Tænk hvad vi 3 er blevet til 💗

Familien Kruse 💞

Helene skulle have været med båden hjem, men når tiden kom, kunne hun slet ikke overskue det - så hun tog en beslutning - ringede til chefen, fortalte som det var og fik aftalen at hun bare blev her ugen ud! - Så var der ro på!

Jeg startede jo job mandag morgen, så jeg listede rundt for ikke at vække hende (hele ugen) nogle gange lykkedes det, andre gange vågnede hun og så hyggesludrede vi lidt inden jeg skulle afsted. Dejlige morgener, tak skat 💋

Jennifer havde ferie i den uge, så de 2 tøzer hyggede en hel del og var vist øen rundt op til flere gange, enten i den ene eller den anden bil 🚗🚙 og da fredagen kom, var Helene okay med at skulle herfra igen. Hun havde fået en stor indsprøjtning Bornholm, og selv en del af Bornholm med sig hjem igen i form af en lille tatoo af øen nær sit hjerte.



Tak for denne gang min skat, vi er mange der glæder os til du kommer igen 💗

Søster kærlighed

Søndag skulle nydes når vi nu kun var os to "gamle" tilbage.. Denne gang gik turen til Teknisk museum på Nordlandet. Men altså at komme sådan et sted hen med sådan en pilfinger 😱😏😅 men Jørgen fik HELT sikkert en masse ud af besøget

Alt skal undersøges... 💗

Jørgens entusiasme for alle mulige ting her i livet har åbnet mine øjne for rigtig mange ting - hver dag er en oplevelsesrejse og jeg elsker det - Tak Jørgen 💞💗💏

Der er sikkert sket meget mere.. Vi har været i Kyllingemoderen til Revy - fantastisk oplevelse og jeg fik besked på at gå ud og hilse på skuespillerne hvor jeg modtog en flaske champagne - flot - og en herlig forrygende Revy-oplevelse.



Vi har været til Jakob Dinesen koncert i aftes - også en fantastisk oplevelse. Utroligt at så ung en mand (23) kan have så voksen og dyb en stemme!

Nå ja, se lige her...
Eget kontor!


Nu slutter jeg for nu - vi skal på skovtur 💑