tirsdag den 19. marts 2024

Hunter’s Star på bestilling.


 Min svigersøns mor har for tid tilbage bedt mig om at sy et tæppe, som hun gerne ville give sin søster i gave. Det er et stort arbejde men når hun spurgte igen til jul - og jeg ikke var igang med noget, så skulle det være. 

Jeg fik så en kjole som jeg kunne bruge som farve inspiration. Dertil skulle gerne guld, for mosteren gik altid med guld. Jeg fik yderligere den info at "moster" skulle have dette tæppe fordi hun er en stjerne.

Her er et billede af kjolen som jeg havde til farve-inspiration.


De valgte stoffer fra BaliQuilt


Skæreprocessen


Jeg sidder ved mit spisebord, så Roksy ikke skal være alene ned i stuen fordi jeg sidder på loftet.
Mønsteret blev Hunters Star, fordi "moster" jo er en stjerne.


Så blev overdelen færdig og blev sendt til quiltning hos Laila i BaliQuilt. Der blev udvalgt stof til baggrund og farve på tråden til quiltningen. Begge dele hen i guld-farverne da "moster" jo altid bærer guldsmykker. Quiltningen blev hjerter, da det er et tæppe givet med kærlighed.


Her er så det færdige resultat med kanter syet i samme stof som bagsidebeklædningen


En fantastisk spændende opgave fra start til slut.

Det er virkelig fantastisk at kunne sende en overdel til quiltning så man er sikker på at det bliver gjort professionelt. Prisen for bagsidestof, mellemfoer og quiltningen er ca 1700,- og det er virkelig godt givet ud i forhold til bare at have toppen liggende fordi jeg ikke kan håndtere quiltningen på min maskine på mit spisebord. 

I alt kom dette tæppe til at koste knap 3000,- da stoffet til toppen kostede ca 1100,-