søndag den 21. juli 2019

Cozy, Linedance, Helger og hegn!

Hold da op hvor tiden løber....
Jeg er simpelthen nød til at se tilbage i bloggen hver gang, for at finde ud af hvor jeg skal starte denne gang!!!😊

Der går jo knap en dag uden vi har foretaget os noget, så den her fungerer snart som en dagbog...

Allerførst - mit arbejde. Jeg er SÅ lykkelig. Det er et fantastisk arbejdsområde, skønne hjælpsomme kolleger og frihed under ansvar - perfekt.

Sidste weekend... Jo jeg kan se jeg skrev vi skulle på picnic og denne gang valgte vi Arnager røgeri og videre til Sportdress put and take søen på Vellensbyvejen.
Der er så smukt der, så vi nød turen rundt om søen.


Det næste på programmet var fredag eftermiddag hvor jeg skulle hente mine nye skærmbriller. Naturligvis skulle vi da lige nyde dagen lidt på Gustav, når vi alligevel var derinde 😏 Jeg prøvede brillerne, og det må bestemt være skærmbriller for uha hvor jeg blev svimmel... Så de ligger pænt i deres etui indtil mandag!


Det blev hurtigt fredag aften hvor Jørgen skulle spille med Cozy på Svaneke havn. Det var en skøn sommeraften med mange mennesker - og hunde, og alle sad og nød musikken - nå ja, der var nogle der dansede så de sad naturligvis ikke...
På et tidspunkt blev jeg bedt om en af musikerne fra Cozy at gå hen og lukke vinduet på hans bil og på vejen retur så jeg denne flotte sejlbåd udenfor havnen.


Mange både i havnen og Cozy's røde vogn midt fremme.

Lørdag skulle Jørgen naturligvis igen på arbejde så jeg havde aftalt med far at vi skulle male havehegnet, nu da det var godt vejr. Det var nogle dejlige timer sammen, heldigvis delvis under deres parasol, for solen var lige lovlig gavmild....

Se hvor fint det blev 😊


Så nu er det spændende hvilket projekt far så finder på - nu det her er ordnet 😋😘

Søndag er jo VORES dag - og i dag var ingen undtagelse. Vi havde bestemt os for en tur til Grønbecks gård i Hasle, der har jeg aldrig været. Da jeg fandt ud af prisen 65.- pr. stk. var jeg lige ved at afblæse - altså SÅ interesseret er jeg heller ikke... Men Jørgen mente det var noget for mig, så pyt - og heldigvis da for det. Det er virkelig flot. Smukt og inspirerende sat op og pirrende for ens nysgerrighed må jeg sige. At jeg så også kender flere af kunstnerne gør det jo ikke værre!
Men der var nu især EN udstilling jeg glædede mig til - Anne Marie Helgers kjoler. Ikke nok med at roberne er fantastiske, men kvinden selv er jo bare så original og unik - derfor!
Her kommer lidt billeder....

Jørgens favorit, da han syntes den var overdådig i sin "natur"

Blikfanget med sin sorte imod guld - super smuk

Den her var faktisk min favorit, super smuk i sin enkelthed.
Noget de andre udstillere kan lære af AMH er at beskrive hvad det er man står og ser på. Hvorfra kom inspirationen, fortæl om valget af materialer, farver, fremstillingsmåder osv. Det gjorde hendes udstilling omend endnu mere interessant.

Vi gik hele turen rundt, og jeg var selv med helt oppe i udkigstårnet.
Der var mange smukke udstillede projekter, mange hvor kunsten i sig selv var at forstå det og sjov er det, at de ting vi hver især vælger som smagfuld, er så langt fra hvad den anden vælger. Absolut en styrke, for på den måde lærer vi at advokere for hver vores fascination og samtidig åbner den anden ens øjne for det smukke i et projekt som man ikke selv har set. En egenskab der kun kan eksistere i et ligeværdigt forhold med respekt for den anden. TAK for dig Jørgen 💕💕

Dette fad og skåle formåede jeg dog ikke at få Jørgen til at se det smukke i - de symboliserede - Greed!

En ting kunne vi dog blive helt enige om og forstå symbolikken i 💕


💗 Dig   Mig   Os 💗

Og så lige her til sidst....




søndag den 14. juli 2019

Livet som jeg altid har ønsket mig!

Jeg startede på arbejde - nej på ARBEJDET - lige præcis den stilling jeg altid har stræbt efter - hvor heldig kan man være? På den anden side - med alle de "Bloopers" der har været i mit liv tidliger må der ligge RIGTIG MANGE "held" og vente på mig. Hmm... Jeg tror faktisk ikke der kan være mange endnu, jeg har jo alle mine ønsker opfyldt i mit liv LIGE NU! 💗
Første dag fik jeg også en smuk buket


Det er et perfekt tidspunkt at blive ansat i netop den afdeling, da der er tid til ordentlig oplæring inden det til efteråret/vinter rigtig går løs. Turisterhvervet aftager rigtig meget arbejdskraft i sommermånederne, arbejdskraft der så bliver hjemsendt i vintermånederne og DER får vi travlt i Jobservice. Selvfølgelig er det svært, at huske det hele, at dokumentere på rette sted og ALLE steder, men bare rolig - det skal jeg nok få styr på!

Helene kom i weekenden, morfar havde jo fødselsdag og det skulle hun med til 💕så fredag kom hun kørende ned af rampen på Max, et vidunderligt syn - og så stod den bare på familiehygge

I gør verden smukkere - Tak for Jer 💕

Det er altså en pudsig fornemmelse at stå og se tøzerne køre herfra i hver sin bil 😳hvor er alle de år blevet af?
Lørdag havde mor bestilt bord i Buffalo Steak House til os alle 7 og det var en dejlig aften med god mad og verdens skønneste selskab.



Vi blev så enige om at køre en tur i Brændesgårdshaven om søndagen, da vejret tegnede godt.

Søndags udflugten blev rigtignok en herlig oplevelse. Mor blev transporteret, der skal vel være nogle fordele ved at være alderspræsident 😘og vi kom hele haven rundt. Vi spiste is - ja det vil sige de fleste af os, andre forsøgte at slikke isen i sig inden den nåede tøjet 😂så skulle karusellen have en omgang og Jennifer snuppede en eller anden unge med i farten 😁💪
Så skulle børnene (incl Jørgen) en tur på Jobostien og de forsøgte at lokke mig ud på de der rokkende/vippende "sten" selvom jeg sagde at jeg ikke kan - jeg har jo ingen balance for pokker... Nå jeg nåede da 2 stene før jeg sprang sikkert i land igen til stor jubel for hele familien! 😱
Så gik vi videre og der lå jo lige 2 både fortøjret - dem snuppede vi. Ungerne i den ene og Jørgen, mor og mig i den anden - morfar tog stien og hundene!



Jeg skulle nok ro - det har jeg styr på! Jo, jo, bevares det har jeg da, men jeg havde ikke lige beregnet hvor tungt det er når der er læssevis af søplanter der ligger/hænger hen over årerne... Jeg pustede og stønnede og påstod det var hårdt, så Jørgen forbarmede sig over mig og ville overtage! Værsgo!
Da han fik årerne og fik taget de første par tag kom ordene - det er jo tungt - daaaaaa...! 😂😅

Nå, men nu var jeg udstyret med kameraet og jeg knipsede løs. Mor sad bare der og tronede og nød turen blandt alle mulige ande-arter med ællinger. 😇



Da vi kom i land kunne ungerne altså ikke klare den mere - de ville i vandland. Så vi trillede derhen og fik arrangeret en plads i skyggen og hvor hundene kunne ligge lidt i fred og ro - og så smuttede ungerne - de var dog så søde at komme med jævne mellemrum og udvælge sig en ny iblandt os som bestemt skulle have en "bade-krammer"... Så vi blev svalet af med jævne mellemrum 😝



Vi måtte også hen omkring lamaerne, æslerne, og ikke mindst emuerne. Guder hvor vi grinede når den ene emu gik helt baserk over Timbo. Den hoppede og spjættede og løb rundt. Troede sikkert han var en ræv 😅😅😂🙀😸





Så gik turen hjemover - TAK for en dejlig dag 💞Tænk hvad vi 3 er blevet til 💗

Familien Kruse 💞

Helene skulle have været med båden hjem, men når tiden kom, kunne hun slet ikke overskue det - så hun tog en beslutning - ringede til chefen, fortalte som det var og fik aftalen at hun bare blev her ugen ud! - Så var der ro på!

Jeg startede jo job mandag morgen, så jeg listede rundt for ikke at vække hende (hele ugen) nogle gange lykkedes det, andre gange vågnede hun og så hyggesludrede vi lidt inden jeg skulle afsted. Dejlige morgener, tak skat 💋

Jennifer havde ferie i den uge, så de 2 tøzer hyggede en hel del og var vist øen rundt op til flere gange, enten i den ene eller den anden bil 🚗🚙 og da fredagen kom, var Helene okay med at skulle herfra igen. Hun havde fået en stor indsprøjtning Bornholm, og selv en del af Bornholm med sig hjem igen i form af en lille tatoo af øen nær sit hjerte.



Tak for denne gang min skat, vi er mange der glæder os til du kommer igen 💗

Søster kærlighed

Søndag skulle nydes når vi nu kun var os to "gamle" tilbage.. Denne gang gik turen til Teknisk museum på Nordlandet. Men altså at komme sådan et sted hen med sådan en pilfinger 😱😏😅 men Jørgen fik HELT sikkert en masse ud af besøget

Alt skal undersøges... 💗

Jørgens entusiasme for alle mulige ting her i livet har åbnet mine øjne for rigtig mange ting - hver dag er en oplevelsesrejse og jeg elsker det - Tak Jørgen 💞💗💏

Der er sikkert sket meget mere.. Vi har været i Kyllingemoderen til Revy - fantastisk oplevelse og jeg fik besked på at gå ud og hilse på skuespillerne hvor jeg modtog en flaske champagne - flot - og en herlig forrygende Revy-oplevelse.



Vi har været til Jakob Dinesen koncert i aftes - også en fantastisk oplevelse. Utroligt at så ung en mand (23) kan have så voksen og dyb en stemme!

Nå ja, se lige her...
Eget kontor!


Nu slutter jeg for nu - vi skal på skovtur 💑