Så er 2018 snart slut og sikke et år….
Jeg har nok, i løbet af 2018 lært mere om mig selv og livet
end nogensinde. Året har været turbulent, med nogle fantastiske rutschebane
ture op og ned og op igen. Der har været store følelser i spil, og jeg har i
den grad nydt at have evnen til at tage mig selv ud af kontekst og se på
episoderne/livet udefra, før jeg har bragt mig selv i spil.
Jeg har lært hvor meget livet skal leves, for det kan være
slut før vi venter det, og jeg har lært at være tilstede i nuet.
Tilstedeværelse er så intens og samtidig så fantastisk beroligende, så det er
bestemt den vej mit 2019 skal gå.
Året startede med at Helene valgte at flytte lidt for sig
selv, i et forsøg på at få sin angst under kontrol og livet lidt på standby –
med hensyn til udefra kommende impulser. Det var et halvt år med selvindsigt og
bestemt en sund periode.
Jeg havde en turbulent og meget intensiv periode i juli,
hvor jeg både var sorgfyldt over Lennarts død og samtidig ekstatisk over min og
Jørgens kærlighed.
Så startede den største rejse i mit liv – jeg kørte alene
med bil og egen campingvogn til Finland.
Det blev til 3 fantastiske uger sammen med mor og far, en ferie jeg er dybt - dybt taknemmelig over at have haft mulighed for at tage.
Det var mange timer i bilen, 2000 km hver vej, men de mange timer gav mig tid – tid til refleksion. For hver kilometer, hvert stop, hvert checkin og checkud, tilkobling og frakobling, opsætning og nedtagning gav mig opbakning. Styk for styk løsnede de knuder mine x-er igennem mange år har bundet omkring mig, med hensyn til hvor uduelig jeg er, hvor uselvstændig jeg er og ikke mindst hvor svagt et menneske jeg er!
Det blev til 3 fantastiske uger sammen med mor og far, en ferie jeg er dybt - dybt taknemmelig over at have haft mulighed for at tage.
Det var mange timer i bilen, 2000 km hver vej, men de mange timer gav mig tid – tid til refleksion. For hver kilometer, hvert stop, hvert checkin og checkud, tilkobling og frakobling, opsætning og nedtagning gav mig opbakning. Styk for styk løsnede de knuder mine x-er igennem mange år har bundet omkring mig, med hensyn til hvor uduelig jeg er, hvor uselvstændig jeg er og ikke mindst hvor svagt et menneske jeg er!
Jeg fik bearbejdet de sidste 1½ års tid som sygeplejer, jeg
fik bearbejdet de mange år som værende en eller andens kone, og gennem mine
forældres samhørighed og Jørgens kærlige hilsner fandt jeg troen på, at ægte
kærlighed faktisk findes. Jo de 3 uger, har været guld værd på mange måder 💗
Efter sommeren gik Simon og Anne Cathrine tilbage på
skolebænken for at læse hver deres kandidat – de vil et niveau op i lønindtægt
og det kræver en højere uddannelse.
Jill og jeg valgte at flytte sammen i et stort hus i Rønne,
både for at spare penge men hovedsagelig for at komme til Rønne i en bolig der
var til at betale (2 indkomster)
Jennifer har valgt at flytte fra – nu x-kæresten – og sammen
med mig, Jill og hendes datter.
Jeg valgte midt i bachelorforløbet at afslutte samarbejdet
med gruppen og gå solo… Jeg måtte indse at jeg – IGEN – havde haft for stor tro på egne evner, jeg kunne IKKE magte et så tæt samarbejde med en sådan "personlighed". Det blev for dyrt for mig psykisk, så jeg valgte at gå solo
selvom der var præcis 30 dage til afleveringen af projektet. Hvad det så
betyder på karakteren… tjah… Bare jeg består med min psyke intakt så er det det
værd.
Jeg er meget hos Jørgen. Manden er så pragtfuld og så
original. Han løsner stille og roligt op for de knuder jeg bærer rundt på – Hvad
syntes andre? Nej det kan man ikke! Stop det er pinligt! Hvad nu hvis andre ser
mig? Kan man virkelig gøre sådan? Alle disse og flere dumme – dumme – knuder bliver
stille løsnet og LONE er ved at blive RIGTIG glad - og musik er tilbage på fuld
hammer i mit liv.
Jeg har også lige fået beskeden at en mand fra min fortid, er blevet dømt til at betale til min far hvad han skylder - så nu har alle mine 3 x-er domme for 1. vold, 2. underslæb og nu 3. svindel...
Der er bestemt grund til at nogle fra min fortid IKKE kommer med mig til min nutid og slet ikke min fremtid 😆
Der er bestemt grund til at nogle fra min fortid IKKE kommer med mig til min nutid og slet ikke min fremtid 😆
Åh hvor jeg nyder livet nu – for første gang siden 1975 vil jeg
i aften stå og glæde mig til det nye år – i fuld overbevisning om at jeg har
styrke til at klare hvad som helst, og med Jørgens hånd i min i aften ved jeg,
at 2019 bliver et fantastisk smukt, lykkebringende nytår 💕
 |
| Allerhøjeste karat 💗 |
