tirsdag den 28. januar 2020

Jeg gør mig selv arbejdsløs - men guder hvor jeg nyder processen

Så er januar snart gået og jeg kan se tilbage på måneden med glæde.

Mit liv er pragtfuldt, Simon har lige været til eksamen igen med flot resultat💗 Helene nyder sit arbejde og (regner jeg med) øver på guitar eftersom hun har sat Jørgen stævne til Christmas Jam i Raschs Pakhus til december 🎅🎄Jennifer er på sit sidste skoleophold før hun skal til svendeprøve til april 💟
Anne Cathrine er gravid og jeg bliver farmor igen til august 💕Jonas er færdigudlært som elektriker og er klar til at prøve kræfter med livet som faglært💙Jeg starter snart til svømning med far, og mor skal snart have sig en lille crosser så de to kan "gå" ture sammen 💑Jørgen bringer mit liv så meget kærlighed og glæde - og jeg? Jeg nyder mit liv og mit arbejde i fulde drag.😍

I dag for eksempel.
Første borger melder at han har job hvis han bare lige får hængerkort til lastbil, så det skal han naturligvis da have! Og så starter han lige op i en praktik først, bare fordi han gerne vil være i virksomheden 🚚
Anden borger i dag kom med en underskrevet kontrakt på arbejde og hun ville bare gerne lige have det kursus hun er opskrevet til, selvom hun ikke behøver nu hvor hun går i arbejde 😀
Tredie borger tager imod den hjælp jeg havde udtænkt for at få afklaret dybereliggende problematikker 💔og sidste borger i dag kommer og fortæller at han er blevet ansat som Engelsklærer på Campus men gerne stadig vil stå tilmeldt hos mig, da det jo kun er for et halvt år (med mulighed for forlængelse). 📕📚📖

Helt ærligt, så bliver jeg altså glad i låget af sådanne udmeldinger 😍

Jeg lever glimrende på min KETO kost og skal så være kage-giver på arbejde på næste torsdag, så jeg har lånt en bog på biblioteket, for at jeg også selv kan spise noget af det der. Jeg har ingen problemer med ikke at spise kage selvom de andre smovser, men når jeg selv skal være giveren, vil jeg gerne også kunne tage et stykke.


Så nu ser jeg om jeg får taget mig sammen... Måske jeg skal bede om hjælp i weekenden af en af mine "kage-damer".. Bare sån til at afprøve diverse opskrifter for at bedømme hvilken der er bedst til formålet. Den skal jo fragtes så lagkage skal det næppe være 😉😁😁😁

Jeg vil smutte hen i sofaen til min mand der sidder og spiller så selv englene tier for bare at lytte 😇
Den her får lov til at hvile i aften. Darling som jeg kalder den lille nålefiltede kanin som Jennifer har lavet til mig, passer på min Portugiser 🎵🎸


Vores nye hjemmeside skrider stille og roligt fremad. Jørgens billeder får virkelig lov til at folde sig ud. Det sidste nye er at vi er igang med at udvælge en 20 stykker der skal laves til vægbilleder.
Mere om det en anden gang 😊

søndag den 12. januar 2020

Velkommen 2020


Det er jo igen længe side jeg har skrevet her - det er fordi jeg lever livet 😍men her er en lille update.
Vi var en smuttur til Sjælland og i den forbindelse en tur forbi Tivoli - åh så smukt.

Julen var skøn og ja jeg fik min Portugisiske Ukulele 💕
Portugisisk Ukulele fra Lars Green Musik -Fantastisk lyd og klang 💞



Vi har givet den lidt gas herhjemme. Der er kommet nyt vindue på kvisten og på badeværelset - der røg lige et par og tredive tusind men det har virkelig pyntet og givet et helt andet indeklima 👍


Her er et billede af Jørgens skærm. Han leger med den nye glaskugle jeg har givet ham, den har godt nok skabt lykke - herligt 💗Jeg elsker når han er kreativ 😍

Her til sidst kommer lige lidt lærdom ind over.
Jeg er gået igang med en ny lydbog, dem forbruger jeg jo en del af. Denne bog hører jeg nu for anden gang, den er genial. Hvorfor? Tjah, hvis du kender mig og min fortid, så kender du også svaret.
Rigtig god dag til alle i mit nutidige liv!

Gid jeg havde læst den for mange år siden...
Jeg er dybt chokeret, det er mine x-mænd der er skrevet om. Ikke et eksempel deri uden at jeg har oplevet det på egen krop og sjæl. Jeg har også ladet mig fortælle at en vis udenlandsk kvinde også søger væk fra Bornholm for at slippe ud af en mands kløer. Hun kan naturligvis ikke fortælle dette åbent, så undskyldningen er en anden 😅😅😆 kan jeg godt forstå - flygt kvinde så hurtigt flyet kan bære dig - og se dig ikke tilbage 😄 nu ser vi om hun er stærk nok.
Jeg er stærkere i dag end nogensinde før
Der er bestemt gode grunde til at nogle fra min fortid - IKKE kom med til min nutid og fremtid!