Bestået eksamen - med ros

Så blev tøzen frisør og det oven i købet med ros. 

De var 22 elever, 1 dumpet, 1 sølv medalje, 1 bronce medalje og 2 bestået med ros, hvoraf Jennifer var den ene ❤️ 

Hvor ER jeg bare stolt af min datter ❤️😃🌹

D. 23/6 2020 

Solgt på bare 5 dage

Så er Jørgens hus solgt - og dermed har vi jo også købt nyt hus. 

Vi nyder livet, lidt i overhalingsbanen, for der er godt nok meget at se til. 

Jeg har også fået blomster og guf af mine nu tidligere kolleger, for i morgen mandag overgår jeg til den nye afdeling der skal være min arbejdsplads i det næste års tid. 

Tirsdag skal jeg over med hende her, for hun skal til svendeprøve og tænk, så er hun færdiguddannet frisør ❤️🌹

Jeg ønsker dig al mulig held og lykke min skat ❤️

Simon og Anne Chatrine er også ved afleveringen af deres opgaver til universitet alt imens hendes mave vokser og snart ikke kan rumme mere 😄 

Du skal være så velkommen til verden Sigrid 💕

Helene er den eneste der ikke kæmper med presset af eksamensfeber 👍🌹 

Dig ønsker jeg bare fred i sindet min skat ❤️ 

Nå jeg har ikke tid til at sidde her, har knækbrød der skal ud af ovnen 😄

God søndag til dig derude 👍🌹

Jeg er lykkelig ❤️

Det er utroligt som livet er smukt.
Endelig har jeg nået den sidste uge i Jobservice, og ugen er samtidig den sidste hvor vi arbejder hjemmefra.
Længere tids overvejelser omkring pladsmangel i huset bar hen imod at vi skulle finde et større hus.
Så var vi ude og så på huse og så var det der - huset vi begge kunne se som “hjemme”
Det var ko ikke nødvendigvis godt, for hvad hvis det blev solgt foran næsen på os?

Så måtte vi igang med at klargøre Jørgens hus til salg, tale med banken og ejendomshandler.
Skrive en betinget købsaftale på "vores” hus og så bare håbe.

Jørgens hus kom til salg i torsdags, der var fremvisning fredag og 2 i går mandag - og i dag tirsdag er det solgt 😁 Det er godt nok gået over al forventning og nu har vi købt hus sammen - rammen om vores fælles liv ❤️ Jo livet er smukt ❤️

Vi fejrer livet og kærligheden ❤️

En rivende udvikling - både på jobbet og privat

Hvis vi skal starte privat... Vi har fået huset fotograferet og nu er det klar til salg. Hvor lang tid det så tager - ja hvem ved. Vi håber naturligvis det går hurtigt, så vi kan rykke ind i vores nye fælles hjem.

Mentalt er jeg også i udvikling og jeg nyder det. Der er øjenåbnere og jeg accepterer at jeg har handlet som jeg har gjort for jeg har altid handlet efter bedste evne. Men når det så er sagt, er jeg klogere i dag, og derfor forsøger jeg dagligt at ændre mit handlemønster hvor ændring er at foretrække.

Det er ikke altid lige let og jeg møder da også modstand, for hvis min handlemåde indtil videre har været - lad os kalde det "bekvem" for andre, så kan jeg godt forstå at de føler modstand imod mine ændringer. Det være sig kolleger, familie og venner.

I øjeblikket har jeg taget fat i betydningen af accept. 

Det betyder meget for mig at jeg selv bliver accepteret, men jeg har ikke set at jeg selv haltede på det punkt. Jeg har accepteret andres valg, ikke altid kunnet forstå dem, ikke bifaldet dem, men accepteret at det har været deres valg - deres liv, men... 

Jeg har også forsøgt at løse problemer hele mit liv - det er det en sælger gør! Kunden har et problem - en mangel og den mangel skal man afdække og så skal man forsøge at dække behovet/fjerne problemet.

Det har så resulteret i, at jeg har handlet derefter i hele mit liv. Serviceret andre, dækket andres behov, og jeg blev faktisk så god til det at jeg så problemer og forsøgte at løse dem, selvom personen ikke selv havde udtrykt ønske om at få løst deres "problem". Det har været nok at vedkommende har beklaget sig over noget vedkommende var utilfreds med, manglede eller lignende. 

Straks så jeg et problem der skulle løses - af hvem? Mig jo! Er det accept af den andens virkelighed? Nej vel? Det er overtagelse af den andens problemer (som måske slet ikke var et problem bare noget vedkommende skulle af med) og samtidig "umyndiggørelse" af vedkommende, for den her fixer jeg!

Hvad har jeg så gjort?

Joh, jeg har fx. tilbudt min hjælp selv. 

Hvad har det betydet?

At mennesker omkring mig ikke har behøvet handle på egne vegne, og at jeg er blevet skuffet over at mine løsninger ikke er blevet anvendt eller måske direkte skudt ned.

Hvorfor har jeg behov for at hjælpe andre?
Er det for at føle at der er behov for mig? Er det for at "så kan de bedre lide mig"?
Er det fordi jeg for alt i verden ikke vil være egoistisk og at hjælpe andre er det modsatte?
Der må ligge en skygge!

Hvad gør det ved andre når jeg handler sådan?

Jeg fratager dem ansvaret for sig selv, samtidig med at jeg fastholder dem i et afhængighedsforhold til mig - som problemløser. 

Ved at fratage dem ansvaret for sig selv kan de samtidig læne sig tilbage - passive - og lade mig (som selv har påtaget mig opgaven) gøre alt arbejdet, og kommer jeg ikke med en løsning der kan bruges, så kan den jo bare afslås. 
Der er ikke noget ansvar for egen læring/liv og der er heller ikke noget ansvar for udfaldet. Det virker i den grad umotiverende i selve forløbet, for der er jo ingen grund til at yde en indsats, når man bare kan fralægge sig ansvar og samtidig give en anden/andre skylden for et forkert udfald/proces/oplevelse/liv.

Hvad sker der så?
Ja så arbejder jeg igen på at kunne tilbyde en endnu bedre og mere målrettet løsning en anden gang. Det har jeg "lært" mine omgivelser at sådan er jeg, og hvilken betydning har det så for dem? Tryghed er mit umiddelbare gæt. 

Tryghed ved at vide at jeg arbejder videre hvis løsningen ikke kan bruges, tryghed ved at vide at de er i mine tanker dag og nat, fordi jeg skal "fixe" deres problem, tryghed ved at vide at de er mine prioriteringer og at jeg tilsidesætter mig selv, min tid og mine behov, hvis de har et behov der skal tilfredsstilles.

Og ikke nok med at jeg fratager dem ansvaret for egen arbejdsindsats/lykke...
Ved at det jo er mine løsninger, er de taget udfra mit perspektiv, så hvis mine løsninger bliver godkendt og brugt, er de jo også frataget ansvaret for udfaldet af løsningen. Så hvis noget går galt - er det min skyld.
Her kommer den virkelige Ansvarsfraskrivelse både professionelt og privat!

Hvad gør det ved mig?

Jeg vil gerne gøre det bedste jeg kan, så jeg finder løsninger på alle mulige problemer og jeg har en kreativ hjerne så de kommer i en lind strøm. Hvorfor har jeg en kreativ hjerne? Jo nok fordi jeg har levet og ageret sådan i mange mange år! 
Men når mine løsninger (som folk måske/måske ikke har bedt om) så gives - og ikke bruges (og hvorfor skulle de?) så bliver jeg frustreret fordi folk ikke selv "gør noget" Faktisk taber jeg lidt respekt for nogle, "for man skal jo handle - ikke bare lade stå til".

Og nu kommer så min øjenåbner.

Ved at jeg altid har reageret som jeg har, har jeg undladt at "lære" mine omgivelser selv at handle - jeg har lært dem at beklage deres nød til mig, og så fixer jeg det bedste jeg kan. Men når man ikke selv fixer sit liv, ikke selv får succesoplevelserne i at noget man har kæmpet sig igennem lykkedes, så får man heller ikke de triumfer der virkelig giver selvtillid og opper ens selvværd.

Tilbage til accepten.

Jeg skal lære at acceptere at det jeg ser som et problem måske ikke er et problem for den anden.
Jeg skal lære at acceptere at holde snitterne for mig selv og sluge mine løsninger.

Jeg skal lære at acceptere at andres handlemåde er deres valg, udfra deres ønsker og så skal jeg lære at stille nysgerrige spørgsmål i stedet for at komme med løsninger.

Sikke mange frustrationer jeg og min omgangskreds kunne have undgået hvis jeg havde vidst dette for år tilbage. Tag ikke fejl, jeg elsker da at være den man kontakter når man har et problem, jeg er ikke socialrådgiver for ingenting, men min fremgangsmåde såvel professionelt som privat, vil herefter være med en helt anden tilgang

for jeg kan sandelig ikke være andet bekendt.

Du er sikkert træt af at høre det - men guder hvor er jeg lykkelig ❤️

Der er ikke noget at sige til det 😄 

Jeg har lært så meget og sender en tak til alle jeg har kendt som ikke har behandlet mig særlig pænt. Til Jer siger jeg TAK - for I har med Jeres totale mangel på respekt overfor mig som person givet mig særdeles brugbar viden om mig selv.

Jeg har taget ved lære og er i dag stærk og selvsikker og jeg kender mit værd. 

Jeg inspireres meget af Psykolog Mette Holm og hendes oppe-teori virker! 

Jeg mærkede det tydeligt her til morgen hvor en opgave umiddelbart gav mig tanken - åhh shit - men jeg lynhurtigt ændrede mine tanker og sagde højt - hold da op, sikke meget læring der ligger deri 😊 Jeg kunne praktisk talt mærke hvordan sindet ændrede vej. Fra at have været nedadgående og i modstand til opadgående og nysgerrig. 

I dag blev så også dagen hvor jeg fik en fast dato for mit skift fra jobservice til beskæftigelsesservice. 

Opkaldet kom sidst på dagen og min chef forklarede at han ikke vil af med mig, og min nye chef ville have min helst i går! Så de var enedes om d. 22 juni. "Men jeg vil have dig tilbage" - var så hans ord. "Jeg har sagt at du vil tilbage, og det skal være så hurtigt som muligt."

Han roste mig for mit arbejde, jeg gør et rigtig flot stykke arbejde fik jeg at vide ⭐ og jeg tog rosen ind og takkede oprigtigt. 

Hans ord var så "og det der med vikariat, behøver du vist ikke tænke så meget over" så jeg skal lære så meget som muligt, opdrage på de to mænd jeg får som kolleger, og så bare se at komme tilbage - hurtigst muligt 👍😄⭐ 

Jeg er lykkelig - og jeg er stolt af mig 👍💕