mandag den 26. november 2018

En tur til Ringebakkebruddene

Eftersom jeg nu kan arbejde på min bachelor når det passer mig, og hele tiden alligevel har den i hovedet, blev det til både frisør og en tur i Ringebakkebruddene med mand og hund.

Det var en fin tur - men guder hvor er der opadbakke tilbage til bilen 😁😄😅 Vi huskede at tage billeder denne gang - se selv 💕
💗 Allerhøjeste karat 💗
Jeg har aldrig været der tidligere, og det var spændende at se de gamle gange fra stenbruddets tid, koldt var det, men med en varm hånd om min, blev kulden glemt, og turen nydt 💕

søndag den 25. november 2018

Så gik den ikke længere!

Det har været en dejlig uge - igen.
Begivenhedsrig - igen.
Og jeg blev klogere - igen!

Jeg nyder virkelig at Nylars er overstået, det gør det noget nemmere at falde ordentligt til i Rønne, selvom jeg der er delt i to.... Nå, men det er mine egne blandede bolcher! 💞

Jeg er kommet igang med at strikke (bare lidt) på min maskine igen. Huset trækker virkelig kreativitet frem - ligesom nummerologien hentyder med det husnummer!
Det er et enten eller....
Det er dejligt, også det faktum at Jill presser på for at jeg skal komme tilbage og samle energi i min kreativitet og hun har jo ret - det er blandt andet deri jeg finder energien!
Her er et billede fra onsdags aften med sypigerne - vi enedes om en gentagelse næste uge, hvor Jill skal stå for undervisningen i juledekorationer - så i år får vi alle flotte og korrekt stukne juledekorationer!
Slet ikke så opgivende som de ser ud! 💕
Jørgen har været på kursus hele ugen, hvilket resulterede i at han havde fri lørdag! Sådan en mulighed skulle vi naturligvis ikke lade gå fra os, så vi nød dagen i byen, blandt andet med en tur på Gustav til en lækker frokost - og se her - det her er min ynglingsdrik - Jørgen på flaske 😍


På vores bytur fandt jeg også en svømmedragt, rigtig herligt at der så også var 30% tilbud på grundet Black Friday. Vi skal jo gerne i svømmehallen mindst en gang ugentligt, og det er altså bedst med en rigtig svømmedragt.

Søndag måtte jeg lige arbejde på min bachelor fordi - og nu kommer forklaringen på min overskrift - Nu gik den ikke længere!

I onsdags afbrød jeg samarbejdet med min bachelorkammerat, for vores syn på og intention med opgaven var altså ikke kompatibelt. Så jeg har fået tilladelse til at skrive min egen opgave, med afsæt i den empiri vi allerede har indsamlet. Jeg kunne for den sags skyld være startet helt forfra men det syntes jeg ikke at jeg har tid til.... Der skal afleveres en 40 siders afhandling d. 20. december... Problemet er bare at de første 5 uger af tiden allerede ER gået...
Så jeg smutter igen, jeg har lidt småtravlt ser du! Men jeg er lykkeligere nu, end jeg har været i mange uger, og det er det hele værd 😊🙋


Senere fik jeg dette billede med hilsen fra Jørgen og lillemanden som var på tissetur på Galløkken

Nå jeg graver mig ned igen - vi skrives ved 📚📙📝

fredag den 16. november 2018

Fra Mandag d 29 oktober. Hvor er det altså skønt at have fået svigerforældre, sagde han


Sikke en dejlig weekend.
Jeg havde godt nok tænkt at jeg skulle have flyttet en hel del i løbet af lørdagen, som så grundet vejret blev til absolut ingenting, men jeg satte mig med min opgave i stedet, og så løb tiden afsted.
Lørdag aften var vi inviteret til mine forældre til spisning, kæresten og mine forældre skulle mødes for første gang. Det må siges at være en stor succes. Der blev snakket og grinet, og min mor kommenterede at ENDELIG havde jeg fundet en ordentlig mand og ikke sådan en oppustet klæbrig én som jeg ellers har haft 😀
Min far var dog ved at falde ned af stolen når min kæreste ytrede at det var skønt at have svigerforældre igen, at det var rigtig mange år siden han havde haft det. Nu har mine forældre jo ikke kendt til vores forhold særlig længe, men stemningen var god og så er min kæreste jo ret så ligefrem, så den blev accepteret - herligt 💓
Min far har også mobberetten et stykke tid, eftersom min kæreste i sin ordstrøm fik påstået at have set en usynlig dreng, til stor morskab for hele selskabet 😄

Søndag er vores hyggedag, den eneste hvor vi begge har fri, og denne dag blev til en lille tur næsten øen rundt. Vi plejer ellers at tage i svømmehallen om søndagen, men forandring fryder som bekendt. Vi stoppede ved Basse-bo og fik taget dejlige billeder, blandt andet af os selv 💞

Hvor er livet skønt med den rette partner - Tak for dig Jørgen 💕
Næste weekend står på Bohemian Rhapsody i Rønne Bio og weekenden efter skal vi til afskedskoncert i MusikHuzet med Big Fat Snake. Det er vildt som jeg nyder at have fået musik ind i mit liv igen og jeg bliver ALDRIG træt af at høre Jørgen spille 🎸🎵🎶💖her kan du også nyde hans guitar - Rigtig god fornøjelse 😊


Så er lejligheden i Nylars afleveret - YES!

Jeg har haft mange gode timer i Nylars, jeg havde brug for tiden i Nylars, men nu er livet anderledes og jeg er igen Rønne-pige. Der er gået rigtig meget tid med at skulle ind om Nylars hver hveranden dag og tage lidt ad lidt med til Rønne, men det har været en god måde at gøre det på alligevel, da jeg ikke er blevet stresset på noget tidspunkt. Det skulle i så fald være over ikke at kunne tillægge min Bachelor nok opmærksomhed - men det er slut nu! Nu kan jeg hver eftermiddag og lørdag med, hellige mig opgaven - HERLIGT. Hvorfor ikke søndag? Fordi søndagen er kærestedag 💕

Men hvor tiden dog flyver... Vi nærmer os jo julen med hastige skridt, og vil du tro at jeg - af alle mennesker - har fået en kæreste der oprigtigt mener at et juletræ godt kan være et der står i potte?????????????????????? Potte??????????????????????? 
Nej det tror jeg ikke...................................! Men okay... På alle vores måneder sammen er det den eneste fejl jeg har fundet ved ham, og det er vel så til at leve med 😁
Nå, men vist nok for at bøde på skaden så kom han i går hjem med denne til mig 😄💕


Så okay, han er tilgivet - men han får ALDRIG et juletræ i en potte!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! 😄

I aften tror jeg vi nyder hinanden og livet i sofaen, jeg har bedt om at høre ham spille Blackbird, den er så smuk i sit guitarspil og han trænger til lidt udfordringer. Jeg har svært ved at forstå at jeg har kunnet leve uden musik i de forgangne år, bare fordi X-en ikke brød sig om musik, eller om det var for at eliminere mine behov og ønsker skal jeg ikke kunne sige, men NU 💕 her er musik så meget man ønsker og ind imellem danser jeg rundt i stuen, med Jørgen i mine arme - i aftes var det faktisk til en Wienervals  - wow - så bliver det ikke bedre! Og alle de gamle tekster... Dem kan jeg stadig!!!

Nå jeg må videre - her får du en ide om med hvad.... 


Nå ja, hvis du genkender adventstagen, så har du ret. Det er min - men den kan jo lige så godt også være her hos Jørgen, det er jo her jeg er hver søndag - MINDST 😄😃😁💕

Solen skinner, det er smukt vejr, fredag eftermiddag = weekenden står for døren, ja livet er skønt 💖



søndag den 11. november 2018

Bison? Næ tak - jeg har min egen tyr!

Så gik endnu en uge. Utroligt som tiden drøner derud af. Dagene går med Bachelorprojektet, og aftener med veninder og kæresten - utroligt som den mand tager tid 💗 tid tilbragt med ham er godt nok kvalitets-tid - ligesom tiden med mine skønne veninder! I er alle u-undværlige i mit liv 😊

Fredag til afskedskoncert med Big Fat Snake


Det var en fantastisk oplevelse, især var jeg imponeret over forsangeren Anders Blichfeldt, både som person men også hans stemme og sceneperformance - fantastisk at opleve. Det var for øvrigt hans fødselsdag, som publikum fejrede med sang og flag.
Jørgen og jeg mødte mange bekendte, men vi havde (som altid) vores egen lille fest og nød hinanden i fulde drag 😘
Lørdagen gik sammen med Jennifer - altså tøsen har jo fået kørekort og vupti - har mor her ingen bil hver weekend 😄 Nej det er faktisk mig selv der tilbyder hende den, for det gælder om at hun får erfaring fra start og inden det bliver vinter med glatte veje!!! Godt nok har jeg sagt at hun selv skal betale for eventuelle skader, men pyt med dem, tænk hvis der skete hende noget 😢 Nå, sådan vil jeg ikke tænke!

Søndag er "vores fridag" og i dag tog vi til Bison skoven og gik ind til Prins Henriks bænk. Det var ikke det bedste vejr, men med min hånd i hans, hvem tænker vel så på vejret? Ikke jeg 💖


Ja, jeg ved det godt, vi ser glade ud - og det er vi også! Livet er bare herligt når vi er sammen!
I aften har han lovet at øve sig lidt på guitar, åh jeg elsker det - han er vanvittig dygtig, og der står lige nu 3 guitarkasser her i stuen - en med en akustisk guitar, en 12 strenget og en elektrisk - så jeg har overvejet om manden oprindeligt lider af personlighedsspaltning? 😅
Nå, stegeben til aften, så jeg smutter 👍 Du får lige forklaringen på dagens overskrift 💘

Min tyr ved Svinemosen

søndag den 4. november 2018

Nu er jeg 52 og livet bliver bare bedre og bedre!

Erfaring... En fantastisk viden... Jo ældre jeg bliver jo mere lykkelig bliver jeg vist også.
Jeg har lært af livet, mere eller mindre hårde lektier, men under alle omstændigheder lektier der nu kommer mig til gode.

Jeg er nu 52 år, og snart færdig med min tredie uddannelse.En uddannelse der i den grad har været præget af selvindsigt, som igen bringer viden om hvad jeg ønsker i mit liv og hvad jeg ikke ønsker!



Mit liv er ikke kedeligt - slet ikke - og som sønnen skrev til mig, man skulle tro du var en ung kvinde på 29 - du skriver Bacheloreksamen, hygger med veninder, har kæreste og tager til koncerter her og der 💓 Ja, jeg nyder godt nok livet 💕

Tiden løber må jeg indrømme, Bachelorprojekt hver hverdag fra 9 - 14, derefter til Nylars og tømme lejligheden og så til Rønne og indrette mig, gå med hunden, aftensmad, kærestetid og sengetid 💗

Hver søndag er kærestedag, og vi har som oftest et udflugtsmål, gerne med frokosten medbragt, ofte tages der kærestebilleder - jeg har samlet et lille udvalg
Vi har været til flere koncerter i Raschs Pakhus i Rønne, biografen, oven i købet i Royal Arena til Shania Twain koncert.


Her er salen ved at fyldes op til en fantastisk koncert med hende her, Shania, fantastisk smuk kvinde


Medens vi var derovre boede vi hos Helene og Jesper, en skøn tid sammen med de unge 💞


 I går var vi i biografen og se Bohemian Rhapsody, en film over Queens historie og ikke mindst Freddie Mercury, også en skøn oplevelse, og i næste weekend skal vi til Big Fat Snakes afskedskoncert i MusikHuzet. 

Men det helt store er næste sommer, hvor billetterne er købt og betalt til 3 dage med musik til Sweden Rock 2019. Vi har booket campingplads, så cv'en skal med så det bliver rigtig luksus 😀

Nå nok for i dag, nu står den på laks, hvidvin og Indiana Jones.
I får lige lidt stemning fra vores tur i dag.
Jeg har aldrig været så taknemmelig for livet, som jeg er nu - Tak Jørgen 💕