søndag den 4. november 2018

Nu er jeg 52 og livet bliver bare bedre og bedre!

Erfaring... En fantastisk viden... Jo ældre jeg bliver jo mere lykkelig bliver jeg vist også.
Jeg har lært af livet, mere eller mindre hårde lektier, men under alle omstændigheder lektier der nu kommer mig til gode.

Jeg er nu 52 år, og snart færdig med min tredie uddannelse.En uddannelse der i den grad har været præget af selvindsigt, som igen bringer viden om hvad jeg ønsker i mit liv og hvad jeg ikke ønsker!



Mit liv er ikke kedeligt - slet ikke - og som sønnen skrev til mig, man skulle tro du var en ung kvinde på 29 - du skriver Bacheloreksamen, hygger med veninder, har kæreste og tager til koncerter her og der 💓 Ja, jeg nyder godt nok livet 💕

Tiden løber må jeg indrømme, Bachelorprojekt hver hverdag fra 9 - 14, derefter til Nylars og tømme lejligheden og så til Rønne og indrette mig, gå med hunden, aftensmad, kærestetid og sengetid 💗

Hver søndag er kærestedag, og vi har som oftest et udflugtsmål, gerne med frokosten medbragt, ofte tages der kærestebilleder - jeg har samlet et lille udvalg
Vi har været til flere koncerter i Raschs Pakhus i Rønne, biografen, oven i købet i Royal Arena til Shania Twain koncert.


Her er salen ved at fyldes op til en fantastisk koncert med hende her, Shania, fantastisk smuk kvinde


Medens vi var derovre boede vi hos Helene og Jesper, en skøn tid sammen med de unge 💞


 I går var vi i biografen og se Bohemian Rhapsody, en film over Queens historie og ikke mindst Freddie Mercury, også en skøn oplevelse, og i næste weekend skal vi til Big Fat Snakes afskedskoncert i MusikHuzet. 

Men det helt store er næste sommer, hvor billetterne er købt og betalt til 3 dage med musik til Sweden Rock 2019. Vi har booket campingplads, så cv'en skal med så det bliver rigtig luksus 😀

Nå nok for i dag, nu står den på laks, hvidvin og Indiana Jones.
I får lige lidt stemning fra vores tur i dag.
Jeg har aldrig været så taknemmelig for livet, som jeg er nu - Tak Jørgen 💕

2 kommentarer:

  1. Dejligt at læse, men jeg undrer mig....... Hvem er fotografen??????

    SvarSlet
    Svar
    1. Jørgen er "amatør fotograf" så det er med stort kamera og fjernbetjent udløser :-) Her står fotografiapparatet på et stativ på et bord, andre gange hænger han det op i et træ (stativet kan bøje benene så det kan snoes omkring grene mv.) Mænd og deres legetøj - du ved :-D

      Slet