lørdag den 29. december 2018

Julen 2018 er bag os!

Det her, bliver et langt blogindlæg!

Jeg fik afleveret min bacheloropgave til tiden d. 20/12 inden kl 12! Kom her og bliv væk - sikke en sejr! Jeg holder så jul lige nu, og går igang med at læse op til den mundtlige når vi siger 2/1-2019.

Og julen kom - var - og er nu kun minder!
Her er lidt inspiration...
Juletræet i Provstegade med 19 hjemmelavede gaver

Campingvognen skal da med på træet, det var jo første år med egen vogn

Julefrokost 23/12 med plads til 20 børn/svigerbørn og børnebørn
Det var en dejlig dag/aften, hvor Anne Cathrine fik mandelgaven. Der går jo noget mad til, til alle de unger - 4 ænder og en mega stor flæskesteg, men vi har masser af småkager tilovers 😁

Juleaftens dag blev tilbragt i hjemmedress med madlavning til aftenen. Hele familien skulle til Klemensker, og mor skulle have fri - så vi medbragte det hele 💗

Jennifer gør verden- og Simon smukkere 💕

Søskendehygge med diverse tillavning - åh jeg elsker de unger!

Endelig juleaften - med ALLE samlede 💞
Anne Cathrine fik igen mandlen!

Billederne fra vores tur til Finland. Mor tog selv det til venstre, jeg tog det til højre. 

Det var en dejlig aften, med fantastisk gode gaver - Tak til jer alle 😊💗

Igen hiver tøzerne i deres bror - bliv hos os!
 Alting har en ende og allerede d 25 om formiddagen måtte Simon, Anne Cathrine og Anders vende næserne mod Fyn. Der ventede en julefrokost og Anne Cathrines 30 års fødselsdag de næste dage. Heldigvis er det blevet billigere at komme til Bornholm, så måske de kommer lidt oftere? 💗

 D. 25 om aftenen kom Jørgen retur til øen (og mine arme) og det skulle fejres, så vi tog alle ungerne (dem der var tilbage) med en tur på O'Malley. Det var en sjov aften. Mange mennesker, meget larm og meget grin 😁😃😍
Jeg elsker jer!
Jørgen har fået en gårdnisse 🎅💗
 Den 26 holdt vi vores egen lille julefrokost hos Jørgen, dejligt fredeligt ovenpå aftenen, og dejligt med noget rugbrød med lækkerier ovenpå al den fede julemad. For rigtigt at vise vores gode vilje, gik vi efter frokosten en tur på Kulletippen - herligt at blive gennemblæst.

PYTTE!!!!


Det har været et år med UTROLIG meget lærdom til mig. Det vigtigste har været, at jeg er blevet klar over min egen styrke - jeg har vendt negativt til positivt ved aktivt at handle til MIN fordel.

Jeg har, for første gang i mit liv, mødt ægte kærlighed -  for første gang er jeg i et forhold ikke et trofæ, en genstand eller et menneske der skal kontrolleres og misbruges - jeg bliver set, påskønnet, hørt og elsket for lige netop den jeg er!
Det er en altoverskyggende vidunderlig oplevelse - TAK Jørgen 💗

Her til sidst kommer et Nytårskort fra mig til dig - fordi julen er hjerternes fest 💗



Ingen kommentarer:

Send en kommentar