søndag den 14. juli 2019

Livet som jeg altid har ønsket mig!

Jeg startede på arbejde - nej på ARBEJDET - lige præcis den stilling jeg altid har stræbt efter - hvor heldig kan man være? På den anden side - med alle de "Bloopers" der har været i mit liv tidliger må der ligge RIGTIG MANGE "held" og vente på mig. Hmm... Jeg tror faktisk ikke der kan være mange endnu, jeg har jo alle mine ønsker opfyldt i mit liv LIGE NU! 💗
Første dag fik jeg også en smuk buket


Det er et perfekt tidspunkt at blive ansat i netop den afdeling, da der er tid til ordentlig oplæring inden det til efteråret/vinter rigtig går løs. Turisterhvervet aftager rigtig meget arbejdskraft i sommermånederne, arbejdskraft der så bliver hjemsendt i vintermånederne og DER får vi travlt i Jobservice. Selvfølgelig er det svært, at huske det hele, at dokumentere på rette sted og ALLE steder, men bare rolig - det skal jeg nok få styr på!

Helene kom i weekenden, morfar havde jo fødselsdag og det skulle hun med til 💕så fredag kom hun kørende ned af rampen på Max, et vidunderligt syn - og så stod den bare på familiehygge

I gør verden smukkere - Tak for Jer 💕

Det er altså en pudsig fornemmelse at stå og se tøzerne køre herfra i hver sin bil 😳hvor er alle de år blevet af?
Lørdag havde mor bestilt bord i Buffalo Steak House til os alle 7 og det var en dejlig aften med god mad og verdens skønneste selskab.



Vi blev så enige om at køre en tur i Brændesgårdshaven om søndagen, da vejret tegnede godt.

Søndags udflugten blev rigtignok en herlig oplevelse. Mor blev transporteret, der skal vel være nogle fordele ved at være alderspræsident 😘og vi kom hele haven rundt. Vi spiste is - ja det vil sige de fleste af os, andre forsøgte at slikke isen i sig inden den nåede tøjet 😂så skulle karusellen have en omgang og Jennifer snuppede en eller anden unge med i farten 😁💪
Så skulle børnene (incl Jørgen) en tur på Jobostien og de forsøgte at lokke mig ud på de der rokkende/vippende "sten" selvom jeg sagde at jeg ikke kan - jeg har jo ingen balance for pokker... Nå jeg nåede da 2 stene før jeg sprang sikkert i land igen til stor jubel for hele familien! 😱
Så gik vi videre og der lå jo lige 2 både fortøjret - dem snuppede vi. Ungerne i den ene og Jørgen, mor og mig i den anden - morfar tog stien og hundene!



Jeg skulle nok ro - det har jeg styr på! Jo, jo, bevares det har jeg da, men jeg havde ikke lige beregnet hvor tungt det er når der er læssevis af søplanter der ligger/hænger hen over årerne... Jeg pustede og stønnede og påstod det var hårdt, så Jørgen forbarmede sig over mig og ville overtage! Værsgo!
Da han fik årerne og fik taget de første par tag kom ordene - det er jo tungt - daaaaaa...! 😂😅

Nå, men nu var jeg udstyret med kameraet og jeg knipsede løs. Mor sad bare der og tronede og nød turen blandt alle mulige ande-arter med ællinger. 😇



Da vi kom i land kunne ungerne altså ikke klare den mere - de ville i vandland. Så vi trillede derhen og fik arrangeret en plads i skyggen og hvor hundene kunne ligge lidt i fred og ro - og så smuttede ungerne - de var dog så søde at komme med jævne mellemrum og udvælge sig en ny iblandt os som bestemt skulle have en "bade-krammer"... Så vi blev svalet af med jævne mellemrum 😝



Vi måtte også hen omkring lamaerne, æslerne, og ikke mindst emuerne. Guder hvor vi grinede når den ene emu gik helt baserk over Timbo. Den hoppede og spjættede og løb rundt. Troede sikkert han var en ræv 😅😅😂🙀😸





Så gik turen hjemover - TAK for en dejlig dag 💞Tænk hvad vi 3 er blevet til 💗

Familien Kruse 💞

Helene skulle have været med båden hjem, men når tiden kom, kunne hun slet ikke overskue det - så hun tog en beslutning - ringede til chefen, fortalte som det var og fik aftalen at hun bare blev her ugen ud! - Så var der ro på!

Jeg startede jo job mandag morgen, så jeg listede rundt for ikke at vække hende (hele ugen) nogle gange lykkedes det, andre gange vågnede hun og så hyggesludrede vi lidt inden jeg skulle afsted. Dejlige morgener, tak skat 💋

Jennifer havde ferie i den uge, så de 2 tøzer hyggede en hel del og var vist øen rundt op til flere gange, enten i den ene eller den anden bil 🚗🚙 og da fredagen kom, var Helene okay med at skulle herfra igen. Hun havde fået en stor indsprøjtning Bornholm, og selv en del af Bornholm med sig hjem igen i form af en lille tatoo af øen nær sit hjerte.



Tak for denne gang min skat, vi er mange der glæder os til du kommer igen 💗

Søster kærlighed

Søndag skulle nydes når vi nu kun var os to "gamle" tilbage.. Denne gang gik turen til Teknisk museum på Nordlandet. Men altså at komme sådan et sted hen med sådan en pilfinger 😱😏😅 men Jørgen fik HELT sikkert en masse ud af besøget

Alt skal undersøges... 💗

Jørgens entusiasme for alle mulige ting her i livet har åbnet mine øjne for rigtig mange ting - hver dag er en oplevelsesrejse og jeg elsker det - Tak Jørgen 💞💗💏

Der er sikkert sket meget mere.. Vi har været i Kyllingemoderen til Revy - fantastisk oplevelse og jeg fik besked på at gå ud og hilse på skuespillerne hvor jeg modtog en flaske champagne - flot - og en herlig forrygende Revy-oplevelse.



Vi har været til Jakob Dinesen koncert i aftes - også en fantastisk oplevelse. Utroligt at så ung en mand (23) kan have så voksen og dyb en stemme!

Nå ja, se lige her...
Eget kontor!


Nu slutter jeg for nu - vi skal på skovtur 💑



Ingen kommentarer:

Send en kommentar