Viser opslag med etiketten Gotlænderuld. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Gotlænderuld. Vis alle opslag

mandag den 6. februar 2012

Strikkeprøve til første strikkeprojekt.

Eftersom jeg har lovet manden en trøje, måtte det første store strikkeprojekt jo være til ham!

Han skulle dog ikke bare slippe så let, for først gav jeg ham bogen med de forskellige mønstre og bad ham vælge et derfra! Dernæst skulle ham vælge farven på de 2 garner trøjen skulle strikkes i.
Hans valg var en mørkgrå Gotlænder uld og en flaskegrøn lammeuld. Lammeulden er en anelse tyndere end Gotlænder ulden, derfor er det den grå der bliver bundfarven.
Her er opstillingen af den store garnvinde og den lille krydsnøglevindsel. Jeg er nød til at vinde alt garn op på den lille krydsnøglevindsel for at kunne bruge dem ved strikkemaskinen.

 Her er så strikkeprøven. Den skal nu skylles op og tørre i en dags tid, så vil jeg måle den op i masker pr. 10 cm og rækker/pinde pr. 10 cm og derfra regne hele modellen ud efter min mands mål.
Der er meget udregning og meget monteringsarbejde ved maskinstrik, selve strikningen er faktisk nok kun halvdelen af arbejdet. Men ih guder hvor jeg glæder mig over at være "tilbage i sadlen" igen!

Jeg er en del af en venindeklub "sypigerne" som mødes en gang om ugen (tirsdag aften) og det passer jo så fint at jeg har arbejder færdige som jeg så kan sidde og montere på, for slæbe rundt på sy og eller strikkemaskinerne, det gør jeg ikke! Vores mænd har i længere tid "mobbet" over at vi til syaften altid strikker, så nu vil jeg sy.... på et strikketøj ;-)))))

Pas på derude - det er sneglat!