fredag den 9. december 2011

Glædelig december.

Tiden går.. nej den løber faktisk!
Vi er flyttet ind i dette skønne hus som i den grad er blevet vores hjem. Jeg har fået sat min systue op igen, men det meste af min tid går nu i sofaen med strikketøjet ;-))

Jeg har strikket et sjal - herligt Drops mønster, desværre var den ene farve helt forkert, i forhold til hvordan det så ud på billederne. Heldigvis for mig, var damen fra butikken også igang med selvsamme model, og netop kommet til den omtalte forkerte farve.... Måske der vil komme en form for "undskyldning" fra Drops, da jeg havde benyttet de farve nr. som opskriften foreslog!

Så er jeg gået igang med et tæppe i multifarvet strømpegarns-rester, som så i mellemtiden også er blevet til ny-indkøbte nøgler ;-))) Dejligt fjernsynsarbejde.

Min arbejdsplads har kørt index  130 - 146 i gennemsnit de sidste 8 - 10 uger da vores konkurrent er midlertidig lukket grundet ombygning... Er du tosset vi er trætte og glæder os til de åbner igen om en lille uge!
Selvfølgelig er det godt at vi får pengene i kassen, men vi er slet ikke gearet til den hastighed og da vi ikke har været flere på arbejde end normalt, har det været hårde tider!
Det, oveni vores omvæltninger i livet (positive) har trukket hårde veksler på vores overskud/kræfter.

Nu glæder vi os til julen og et par dages fritid.


Håber alt godt til Jer derude.
Lone.

1 kommentar: