torsdag den 1. november 2012

Smarte huer til smarte tøser!

Jeg er ikke hue/hatte pige, holder mig til ørevarmere ;-)) men jeg er da temmelig inspireret af Christel Seyfarths huer, og eftersom jeg har MASSER af uldgarn gik jeg bare igang!
Her er så det foreløbige resultat...

 
Man er vel maskinstrikker også..... Sådan en må man da kunne køre af på maskinen, naturligvis ikke hele huen, indtagningerne i toppen må strikkes i hånden men "bullen"... Det skal jeg prøve!
 
Jeg har sagt Ja tak, til at tage med på Julemarked her d. 25/11 så mon ikke jeg bare skal se og få lavet en del huer af den slags???? Jeg har en del strømper at tage med, men ellers ikke noget.....!
 
Det er ikke meget jeg indtil videre har strikket på den store strikkemaskine jeg har fået af min mor, men det skal der laves om på! Alt det - eller en stor del af det - jeg strikkede på maskine tidligere "kommer tilbage" til mig nu, og mit hovede vrimler med ideer! Mange er dog afhængige af mønstre som er "hjemmekomponeret" og så savner jeg vildt min PPD.... Men manden min!!!! Han søgte på nettet og vupti havde han kontakt til AC Strik på vesterbrogade og hun lå tilfældigvis inde med en, som godt nok manglede strømforsyningen, men manden er vel ikke elektrikker for ingenting, så den erhvervede han til mig - for en yderst favorabel sum! JUBII - den er allerede på vej til øen!
SÅ skal der strikkes mønstre! En PPD er en maskine man bruger til at konstruere mønstre med, direkte på en tv skærm. De overføres derfra til strikkemaskinen og strikkes derfra! Det giver et fantastisk overblik, da man kan se HELE mønsteret på skærmen!
 
Jeg nyder min virksomhedspraktik, er snart færdig med at montere chefens cykel ;-))
Billeder kommer snarest, for den er blevet rigtig god ;-))

Ingen kommentarer:

Send en kommentar