tirsdag den 3. januar 2012

Så blev det 2012.


Jeg vil sige, at 2011 har været det absolut bedste år i mit liv, og for første gang var jeg forventningsfuld nytårsaften.
Af de ting jeg fik afsluttet i 2011 var det vigtigste at jeg - og mange andre - for alvor fik set, hvor kold og beregnende min x er, og jeg har tabt alt for ham.
Det er befriende ikke at føle at man behøver tage ham i forsvar, nu er han bare fortid!
En anden ting er at være igennem tiden med gældssaneringen, en situation som førhen nævnte person nødvendiggjorde.
Det var en særdeles hård og ubehagelig tid, som strakte sig fra marts til juli, men jeg kom ud på den anden side, stærkere end nogensinde!
Så startede tiden med håb og virkeliggørelse af det der indtil nu kun kunne blive i fantasien.... huskøb og vores bryllup :)
Jo jeg er forventningsfuld, jeg har mine unger omkring mig, verdens skønneste mand, vi er sunde og raske, pragtfuldt hus, vidunderligt liv, skønne venner, godt job og kolleger - og frem for alt - styr på min økonomi!
Og når jeg har tid og behov, de bedste muligheder for at udfolde min kreativitet gennem mit patchwork, min strik og mine blomster!
Så langt er mit tæppe nu kommet.
Jeg kæmper stadig lidt med EQ7 og udprint, og så har jeg fået garn hjem.... Til en kjole tror jeg.....

Ingen kommentarer:

Send en kommentar