søndag den 2. september 2012

Lidt mere "Lone Star"

Når jeg rigtig skal slappe af, sætter jeg mig ved maskinen, tænder for min radio der står i vindueskarmen, og nyder min farveleg.

Jeg har lidt problemer med mine arme for tiden, så jeg opvarmede pøllen med gryn i microovnen og lagde den i nakken/over skuldrene. Det virkede, skuldrene blev nede, og en dejlig varme bredte sig i musklerne.

Så fik jeg syet endnu nogle log cabin felter, alt imens Pia Kærsgaard tonede i "Radio Hak", blandet med god musik.

Jeg måtte lige lægge felterne ud og se hvordan det nu tager sig ud. Jeg har syet 32 udaf 56 felter, så det går fremad. Jeg skatter min mands mening meget højt, og sammen er vi enige om at felterne skal plaseres således. Hvad syntes du?



Det er kun et oplæg, men viser trods alt ideen temmelig godt. Den lilla kant skal naturligvis fortsætte hele vejen rundt om stjernen.

Nu skal jeg så bare skære strimler i de gyldne farver, så jeg kan lave trekanterne til indramning, for de skal være i længde med de lilla strimler - typisk! ;-))

Hvor er jeg glad for at jeg har mit patchwork, for jeg har en rigtig øv - dag (ondt i kroppen) og legen med stofferne, farverne, ideerne, mulighederne - alle de skønne positive ting som min kreativitet giver mig, det får kompenseret noget på den negative konto.

Kreative evner - er en gave! Tak for den!


Ingen kommentarer:

Send en kommentar