tirsdag den 27. december 2011

Mit syrum :)


Nu kan det vel ikke kaldes et værelse, men et rum. Det er skønt at kunne lade det hele ligge fremme, så sparer man tid, og har også mere lyst til at sy, når det bare er at sætte sig hen!
Dertil hører et rigtig tv-strikketøj, så jeg også kan være social ;)

mandag den 26. december 2011

Så langt kom jeg denne jul.


Jeg syer ikke længere på dette juletræstæppe nu, det må vente til det igen bliver 'før jul' - altså næste år!
Med SÅ mange projekter, og der kommer formodentlig flere endnu, nu hvor jeg har muligheden for at kreere på computeren inden jeg kaster mig ud i selve syningen, så må juleprojekterne tilhøre Juletiden!

søndag den 25. december 2011

Electric Quilt 7 i julegave ;-)

Jeg har fået computerprogrammet EQ7 i Julegave af min mand.
Hold da op et avanceret program. Der er en masse hjælp at hente, uanset næsten hvad man vil - heldigvis!

Det er en rigtig tidsrøver, for nu kan jeg jo sidde og kreere mine patchworkprojekter på skærmen (eller tv skærmen!) og der skifte farve, mønstre, str, antal blokke osv.
Jeg skal også have scannet stykker af mit stof ind, så det er de rette stoffer der bliver vist på skærmen.
Det er ganske enkelt et fantastisk program.

Hvis du kender til programmet, eller kender en der gør, og har lyst til at dele erfaringer, vil jeg blive meget glad for din henvendelse! En sparringspartner vil være super!

fredag den 9. december 2011

Glædelig december.

Tiden går.. nej den løber faktisk!
Vi er flyttet ind i dette skønne hus som i den grad er blevet vores hjem. Jeg har fået sat min systue op igen, men det meste af min tid går nu i sofaen med strikketøjet ;-))

Jeg har strikket et sjal - herligt Drops mønster, desværre var den ene farve helt forkert, i forhold til hvordan det så ud på billederne. Heldigvis for mig, var damen fra butikken også igang med selvsamme model, og netop kommet til den omtalte forkerte farve.... Måske der vil komme en form for "undskyldning" fra Drops, da jeg havde benyttet de farve nr. som opskriften foreslog!

Så er jeg gået igang med et tæppe i multifarvet strømpegarns-rester, som så i mellemtiden også er blevet til ny-indkøbte nøgler ;-))) Dejligt fjernsynsarbejde.

Min arbejdsplads har kørt index  130 - 146 i gennemsnit de sidste 8 - 10 uger da vores konkurrent er midlertidig lukket grundet ombygning... Er du tosset vi er trætte og glæder os til de åbner igen om en lille uge!
Selvfølgelig er det godt at vi får pengene i kassen, men vi er slet ikke gearet til den hastighed og da vi ikke har været flere på arbejde end normalt, har det været hårde tider!
Det, oveni vores omvæltninger i livet (positive) har trukket hårde veksler på vores overskud/kræfter.

Nu glæder vi os til julen og et par dages fritid.


Håber alt godt til Jer derude.
Lone.

onsdag den 26. oktober 2011

onsdag den 21. september 2011

Patchworkmesse i Odense m.m.

Så er der IGEN gået alt for lang tid siden jeg var her sidst... Hmm... mon ikke det bliver bedre nu hvor vi går imod min ynglingsårstid?!

Ja vi har camperet - i Sverige, i Italien, en overnatning eller to i Tyskland og Østrig, på Lolland Falster og her sidst en forlænget weekend på Fyn.
Se netop den weekend var en fælles fødselsdags"fest" for min store søn og min kæreste - og ind imellem skal man  jo være heldigere end loven tillader - så det var tilfældigvis også den weekend hvor Dansk Patchworkforening holdt deres 25 års Jubilæum på Odense Congres Center ;-)) Tror I mor her lige skulle en tur dertil?????
Det blev til flere "midterstykker" m.m. så nu kan vinteren bare komme an ;-) Jeg fandt blandt andet et stykke med en golfspiller, og så måtte jeg jo splitte Kærestens tæppe ad, fjerne midterstykket med idylen og indsætte golferen istedet! Det er fint og han er ekstra glad ;-)

Jeg er godt igang med mit eget tæppe - ikke et nemt projekt, men det er originalt! Jeg formoder jeg broderer lidt med "mille-fleur-sting" på nogle af blomsterne og måske skal der et bånd eller lignende hist og pist?!
                                                           Indtil videre ser det sådan ud!

søndag den 19. juni 2011

Så er der nye tæpper på vej ;-)

Halløj derude.

Jeg har godt nok ikke været på her i lang lang tid - men... Det er ikke ensbetydende med at jeg ingenting laver ;-))

I mellemtiden er der sket utrolig mange ting i mit liv - heldigvis næsten kun gode ting - og en af dem er, at min kæreste har købt CampLet.
Jubii - vi skal på camping. Mine unger og jeg elsker campinglivet, og hvad næsten endnu bedre er - til de kølige aftener skal man jo bruge et tæppe til at varme sig i ;-)

Jeg har for år tilbage købt 2 "pudeforstykker" til Danmarks Patchworkforenings messe i Odense Congrescenter. De skulle danne midte i tæpperne og farverne på tæpperne blev jo så bestemt efter farverne i midterstykkerne.
Jeg lagde ud med et tæppe til kæresten - guder hvor er han blevet glad for det.
 

Det er syet over Log Cabin, et skønt "mønster" at arbejde med og genialt når man bruger linealerne som er tilrettet til netop den model.

Så er jeg godt igang med tøsens tæppe, mangler kun kanter og bagside, så det skulle gerne blive færdigt på tirsdag, hvor jeg har en fridag.


Det nederste billede er bare et detaljebillede af midterdelen ;-) En sjov og anderledes måde at opbygge et tæppe på. Faktisk har jeg mange broderede billeder fra min elskede og savnede mormor, som glimrende kunne danne midte på projekter af denne slags - måske som vægtæpper?!
Vi skal rejse på mandag d. 27/6 til Italien og da skulle de da gerne begge kunne have deres tæpper med.
Jeg har et stjernetæppe jeg selv kan bruge, indtil mit tæppe bliver færdigt engang. Det ville jo være kanon hvis jeg kunne "falde over" en stofforretning dernede og have bare lidt stof med hjem til at sætte i mit tæppe som en "reminder" på vores første rigtige campingferie sammen.

Derudover strikker jeg stadig på en sweather til kæresten - nå ja, og så har jeg syet en buksedragt som jeg havde på til bryllup Pinselørdag - så lidt bliver det da til - indimellem ;-))

Knuzer og nyd din kreativitet - bare slip den løs og se hvad den kan!