tirsdag den 22. januar 2019

Fantastisk søndag - lektiefri :-D

Det ER altså noget mærkeligt noget - ikke at skulle læse.... Nå, men jeg er jo førdig så må jeg nyde det... Jeg læser bare noget andet så 😄
Søndagen gik med at køre far på skadestuen, han havde vrikket om på sit håndled da han rejste sig fra sengen og havde ondt - det var heldigvis kun en forstuvning (som jo gør rigtig nas!)
Nå, men inden vi kom retur var klokken jo blevet langt over frokost, jeg skulle jo først fra Rønne til Klemensker og hente ham, han kan jo ikke køre bil, så til Rønne, retur til Klemensker og SÅ til Rønne...

Men SÅ stod den også på tur til Dueodde, vejret var SÅ smukt, og jeg havde en god dag...


Er der noget Skor elsker, er det at løbe i sand, så han tonsede afsted. Nu er Jørgen jo lidt af et legebarn, så de to drønede afsted op og ned i de sandede klitter - jeg havde desværre ikke min mobil med, så ingen billeder eller video derfra... Men Jørgen tog da det her billede af en meget legesyg hund 

Kom nu Jørgen... Mere endnu! 💪💕

Det kan lige anes at han har en sweather på. Den kan han takke Jill for, for hun har strikket den til ham. Godt gjort ikke? Men jeg er altså ikke god til at strikke på de tykke pinde, så jeg er en dårlig hundemor, må få andre til at strikke til min "dreng"

Skors sweather med super pasform 👍

Der er rigtig flot ved fyret på Dueodde og det var jo blevet solnedgangstid, så Jørgen fik knipset nogle billeder. Det her er min favorit 

Ja, vi gik hele vejen ud til havet, langs stranden til broen ind til Dueslaget og retur til bilen.
Om jeg kunne bevæge mig i mandags? Nej! - men det var en skøn tur 👍

Så gik turen hjemover for jeg skulle lave agerhøns til aften og Jennifer havde meldt sin ankomst til spisetid. En god ordning vi har lavet så hun får spist, hun vejer jo ikke ligefrem for meget....

Agerhøns er altså ikke ligefrem overvældende store.....

Jeg havde forhørt mig med familiekokken (Helene) og vi var enige om at det skulle laves som vildt. Ind i ovnen med en skive bacon over og overhældt med brun sovs og så bare have en times tid. Vildt skal jo altid være gennemstegt. Nøj hvor de blev gode!!!! 😀 Saftige og lækre.
Men, men, men... Jennifers logik.... Hvad skal vi have mor? Agerhøns. Hvad for noget? Agerhøns, se i ovnen. Hun bukker sig og kigger - nåååååå kylling! 😀😂😂😂 Åh gud, den tøz altså.

Jeg kom vist til at love at der ville komme mere om håndarbejde herinde.. Det må der jo så gøre...
Jeg strikker på et slumretæppe og er faktisk snart nået i mål. Det har været passende arbejde ved siden af mit studie, men jeg er vel så småt klar til nye kreative udfordringer.

Mine grønne nuancer til Jørgens skønne røde sofa 💞

Nå, jeg skal videre i dagens tekst. 
Dagen i dag er noget helt specielt for os, det officielle første halve år er gået i hinandens selskab. 

Det kan siges med Shania Twains melodi, som vi hørte i Royal Arena i oktober 💕

💗 De lykkeligste, skønneste og sjoveste måneder i mit liv. Tak for dig Jørgen 💗


Ingen kommentarer:

Send en kommentar